Denne besked kan koste dig en formue

FUP-SMS: Bankkunde får ikke de over 18.000 kroner tilbage, han blev snydt for på nettet

Se mere om hvordan man bedst beskytter sig mod falske tilbud og svindel. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tech@eb.dk

Det bliver dyrt for en dansk bankkunde, at han aldrig læste en sms ordentligt, som gav ukendte svindlere lov til at hæve over 18.000 kroner fra hans konto.

Det finansielle ankenævn har netop afgjort sagen, hvor manden lod sig lokke af et tilbud om at købe en rabatkupon til blot 80 kroner, som han senere kunne indløse to flybilletter for. Og nævnet afviser, at manden skal have pengene tilbage fra sin bank.

Samfund - 22. nov. 2019 - kl. 16:30 Kriminelle jubler: Danske bankkunder er nemme ofre

Opdaget for sent
Kuponen var nemlig svindel, men det opdagede kunden først, da det var for sent.

Undervejs skulle han nemlig taste en kode,  som han fik tilsendt som en sms, ind på en hjemmeside.

Havde han læst beskeden ordentligt, ville han have opdaget, at koden i beskeden var en vigtig sikkerhedskode, der gav svindlerne lov til at hæve 25.790 svenske kroner fra hans Mastercard. Eller hvad der svarer til 18.843,10 danske kroner.

Tastede vigtig kode ind
I stedet tastede han hovedløst sikkerhedskoden ind på hjemmesiden uden at læse beskeden ordentligt. Og det hjalp ham altså ikke, at han kort efter opdagede sin brøler og forsøgte at stoppe overførslen og spærre kreditkortet. For da var det for sent.

I dag er der som nævnt ingen hjælp at hente hos ankenævnet, der vurderer, at manden burde have opdaget, at han var i gang med at overføre en formue til svindlere.

Du kan få gode råd til at undgå at ende i samme situation, som den uheldige bankkunde, her.

Testen er en del af kampagnen, som skal styrke danskernes digitale evner. Grafik: Digitaliseringsstyrelsen Teknologi - 8. jun. 2020 - kl. 23:18 Dumper du på nettet?

Guide: Her er alle metoderne

Konkurrencer på nettet

Metode: Lokker med eftertragtede gevinster, hvor du kan vinde en iPhone eller måske et kontant beløb.

Det er de ude efter: I nogle tilfælde jagter de dine kreditkortdata, men mange gange handler det om at få mulighed for at spamme dig med reklamer og telefonopkald. Eller endnu værre at få dig til at tegne et svinedyrt abonnement.

Løsning: Hvis du ikke kan gennemskue, hvem der faktisk står bag konkurrencen så hold dig langt væk. Du vinder sjældent andet end bøvl.

Pornoafpresning

Metode: Du får en mail eller sms, hvor du bliver truet til at betale et beløb i den digitale valuta bitcoins. Ellers bliver dit pornoforbrug eller måske en video af dig delt på nettet.

Det er de ude efter: Der er naturligvis ingen video af dig eller andet, der kan bruges. Svindlerne vil bare have penge og bruger for eksempel dit hackede password til at overbevise dig om, at de har adgang til dine data.

Løsning: Du skal aldrig give efter for afpresning. Afbryd enhver kontakt og meld sagen til politiet.


Pakketricket er meget udbredt.

Falske pakkebeskeder

Metode: Kommer ofte som en sms, men også som mails hvor du får at vide, at din pakke er stoppet i tolden eller hos posten. Du kan få den frigivet, hvis du klikker linket og opdaterer din oplysninger eller betaler et mindre beløb.

Det er de ude efter: Pakketricket er en lækkerbisken for digitale svindlere, når de får dig til at aflevere dit kreditkort til dem, hvorefter de tømmer kontoen. Eller personlige oplysninger som NemID der senere kan misbruges til at snyde dig.

Løsning: Slet omgående beskederne. Er du i tvivl om status på en pakke, så tjek direkte på for eksempel Post Danmarks eller andre transportørers officielle hjemmesider.

Falske bankbeskeder

Metode: Igen er det ofte en sms, der dukker op med beskeden om, at din konto er spærret af Nets eller din bank. Du skal bare lige klikke for at opdatere. Ellers bliver dit kreditkort også spærret.

Det er de ude efter: Det er en af de mest udbredte metoder til at sætte skræk i livet på pligtskyldige netbrugere, som nemt lader sig narre til at dele kontooplysninger, NemID eller betalingskort, der kan sikre svindlerne en formue.

Løsning: Slet, slet, slet! Og glem alt om beskeden. Bankerne eller Nets ville aldrig kontakte dig på den måde. Det sker via din netbank eller e-Boksen.


Beskederne presser ofte på for at vise, hvor vigtigt det er, at du omgående klikker og handler.

Falske opkald

Metode: De taler flydende dansk og jager nogle gange i større grupper, hvor forskellige svindlere spiller rollen som manden fra bankens eller Nets supportafdeling. Og andre spiller mandens chef, der bekræfter, at noget er helt galt.

Det er de ude efter: Ved at ringe op på dit telefonnummer og måske præsentere dig for personlige oplysninger, de tidligere har hacket om dig, virker kaldet meget overbevisende. Når man samtidig bliver presset i telefonen af ’bankmanden’, der fortæller, at ens konto er ved at blive tømt af svindlere, er man et nemt offer, der straks overgiver både pinkoder og NemID til de rigtige svindlere.

Løsning: Du skal aldrig dele hverken pinkoder, NemID eller andre personlige oplysninger i telefonen. Og uanset om de kalder sig fra banken, politiet eller kommunen så afslut samtalen hurtigt og bestemt, hvis du har den mindste følelse af, at noget er galt. Ring selv direkte til for eksempel bankens rigtige nummer og spørg, om de vil i kontakt med dig.

Uønsket pc-support

Metode: Dette er klassikeren inden for svindel. Du bliver ringet op af en mand fra Microsoft, Apple eller et andet techfirma, der har fundet ud af, at der er problemer med din computer. Eller som lige vil hjælpe dig med at rense din computer.

Det er de ude efter: At få dig til at tegne et dyrt abonnement eller bare hæve et stort beløb på din konto for en uønsket og ganske ubrugelig ’service’. I nogle tilfælde bruger de adgangen til computeren til at lægge virus på din computer, som du så skal betale dem for at fjerne igen.

Løsning: Du skal omgående smide røret på. Og i øvrigt aldrig give fremmede, der uopfordret kontakter dig, fjernadgang til din computer. Det svarer til, at du lukker tyvene ind i dit hjem og giver dem en reservenøgle.


Her ligner den falske besked noget, der kommer fra en bank.

Falske hjemmesider

Metode: Ekstra Bladets, men også kendte hjemmesider fra offentlige myndigheder er et yndet mål for svindlerne, der laver hjemmesider med næsten samme webadresse som den rigtige og som visuelt er en kopi.

Det er de ude efter: Hvis du tror, at du er inde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, er det nemmere at få dig til at udfylde en formular med for eksempel dit NemID, så du kan bliver ’opdateret’ om den seneste corona status.

Løsning: Du ender typisk på disse hjemmesider, fordi du har klikket dig videre fra en falsk besked eller et lovende opslag på Facebook. Men i samme øjeblik du ser, at du skal aflevere NemID på Ekstra Bladets hjemmeside eller taste andre ting ind på andre sider, som har en forkert webadresse, skal du naturligvis stoppe og fordufte.

Svindlere på hjemmebesøg

Metode: Det seneste år har der været flere eksempler på, at digitale svindlere går ud i den virkelige verden og besøger deres ofre. For eksempel under dække af at være fra politiet, banken eller en anden myndighed.

Det er de ude efter: De vil ind i dit hjem for at udspørge dig om dine personlige oplysninger, helt som det foregår på telefonen og på websider. Eller også vil de have fingrene i dit NemID og dine koder ved at lokke dig til at vise papirerne frem.

Løsning: Uanset om det er en såkaldt politibetjent, læge eller bankmand, der uopfordret dukker op, så være meget skeptisk. De rigtige myndighedspersoner spørger ikke efter dit NemID, pinkoder og kreditkort. Forlang at du kan ringe til for eksempel politiet eller banken, hvis du er i tvivl. Lås hellere en for lidt ind end en for meget.

Nedlåsning af din computer

Metode: Den såkaldte malware er ødelæggende software, der låser dine filer ned og sendes i en mail eller ligger på en hjemmeside. Og du kan kun få filerne tilbage, og din computer åbnet, hvis du betaler et stort beløb i bitcoins.

Det er de ude efter: Penge. Og gerne masser af dem.

Løsning: Når skaden først er sket, og din computer er låst ned, er det for sent. Og nej, du skal ikke betale svindlerne. Gør du det, får du bare svindlerne til at fortsætte. Undgå skaden ved aldrig at klikke på links, downloade og åbne filer på din computer, telefon eller tablet, som du ikke har fuld forståelse for og tillid til.

Arne Larsen endte med at blive 85.000 kroner fattigere, da en svindler fik skovlen under ham. Foto: Aleksander Klug Krimi Arne faldt for 'barnebarns-finten': Snydt for 85.000 kroner

130 kommentarer
Vis kommentarer