Derfor flopper dansk designikon

NYHEDSANALYSE: Bang & Olufsen har gravet sig endnu dybere ned i selvforskyldt krise

Læg godt mærke til fjernsynet i midten af billedet. Bang & Olufsen er pavestolte af modellen, der imidlertid er både alt for dyr og efter vores mening noget af det grimmeste, firmaet har lavet i mange år. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix
Læg godt mærke til fjernsynet i midten af billedet. Bang & Olufsen er pavestolte af modellen, der imidlertid er både alt for dyr og efter vores mening noget af det grimmeste, firmaet har lavet i mange år. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix

Det er absolut ingen overraskelse, at Bang & Olufsen for få dage siden nedskrev forventningerne til firmaets økonomisk fremtid for fjerde gang på blot et år.

Firmaet har nemlig bogstaveligt talt gravet sig ned i en livstruende krise, det ellers hæderkronede designikon kan takke sig selv for.

Problemet var tydeligt, da jeg tidligere i år blev inviteret på en charmetur til fabrikken i Struer.

Her viste nogle af landets dygtigste håndværkere og designere deres produkter frem og delte tanker om, hvordan de var nået frem til dem. Men det virkede ærligt talt, som om verden i Struer og resten af verden ikke rigtigt mødte hinanden længere.

Se også: Uforstående Power-chef til B&O: Lad os nu sælge jeres produkter

Se også: Bang & Olufsen: Same procedure as last year

Kæmper mod de største
Noget af det handler naturligvis om prisniveauet, der for længst er stukket af.

Men hvis man vil have så mange penge for en højttaler eller et fjernsyn, kræver det altså, at man er bedre end de andre.

Det er Bang & Olufsen i sin egen selvforståelse af, hvordan man skruer metal, træ og andre dyre materialer sammen. Men ude hos kunderne - også dem med rigtig mange penge - ser virkeligheden ganske anderledes ud.

Her er interessen, når der gælder elektronik til hjemmet, at man får noget, der er bedst, størst og mest aktuelt.

Desværre for Bang & Olufsen hedder dem, der er bedst, størst og mest aktuelle på fjernsyn Samsung og LG. Og på bærbar lyd Bose, Apple, Jabra og Sony.

Det er med andre ord giganter, som Bang & Olufsen skal kæmpe imod. I det spil betyder volumen meget.

Og man kan ikke just beskylde Struer-firmaet for at være gode til at sælge rigtig mange enheder.

Hvad sker der nu?

Flere analytikere peger på den samme fremtid for Bang & Olufsen.

Nemlig som et mærke på toppen af produkter som et eller flere andre firmaer laver. Det er efter vores mening det bedste bud på en fremtid, hvis det ikke skal ende med total fallit.

Se også: Dansk gigant styrtbløder

Fejl at droppe Play
Den største fejl, der er blevet begået, er at dræbe den del af firmaet, som faktisk forstod at producere ting, som mange både har lyst til at købe og råd til: B&O Play.

Af helt uforståelige grunde har ledelsen valgt at nedlægge den selvstændige enhed, der indtil for et år siden var på absolut rette vej med sine gode hovedtelefoner og bærbare højttalere.

Bang & Olufsen burde i stedet have gjort det modsatte. Nemlig at sprede Play-brandet til fjernsyn og netværkshøjttalere, der er markant billigere, men stadig gode og med B&O på forsiden.

Nu er det for sent.

Se også: B&O’s korthus falder sammen

142 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere