Det koster den: Så er nyt Apple TV i Danmark

Du får en ny fjernbetjening og flere muligheder - men prisen er også derefter, hvis du vil have fingrene i den nyeste Apple TV-boks

Fjernbetjeningen og flere programmer er blandt nyhederne i det nye Apple TV. (Foto: Apple)
Fjernbetjeningen og flere programmer er blandt nyhederne i det nye Apple TV. (Foto: Apple)

1.399 kroner skal du mindst slippe, hvis du vil have fingrene i det nye Apple TV, der her til formiddag blev sat til salg i Danmark.

For den pris får du en tv-boks med en forbedret fjernbetjening og nye muligheder for at spille og bruge forskellige programmer.

Se også: Nyt Apple TV: Derfor skal du købe nu - eller vente på en bedre model

Eneste forskel til den dyrere model, som koster 1.799 kroner, er den indbyggede hukommelse. Lillebroderen har 32 GB, mens storebroderen har 64 GB.

Du vil fortsat kunne købe det eksisterende Apple TV - men det bliver uden den avancerede fjernbetjening, med langsommere processor og ingen adgang til flere programmer.

Elektronik - 14. okt. 2015 - kl. 11:44 Test: Chromecast gør dit tv smart for småpenge

Prisen er derfor også markant lavere: 599 kroner for en 8 GB-model (og set til 499 kroner hos Elgiganten).

Du kan streame indhold fra fx din iPad eller iPhone til det nye Apple TV. Men det kunne du også med den meget billigere forgænger. (Foto: Apple)
Du kan streame indhold fra fx din iPad eller iPhone til det nye Apple TV. Men det kunne du også med den meget billigere forgænger. (Foto: Apple)
 

Får flere programmer
Fjernbetjeningen har flere nye funktioner. Blandt andet en touchdel, så du nemmere kan scrolle rundt mellem de forskellige apps, der ligger på tv-boksen.

Der er også indbygget Siri - altså stemmestyring - som dog ikke forventes at virke fuldt ud i Danmark. I hvert fald ikke her på lanceringsdagen.

Se også: Anklage mod Apple: Nyt styresystem stjæler dyre data fra din iPhone

En anden vigtig funktion er, at andre udviklere end Apple og deres partnere kan lave apps til Apple TV. Der bliver nemlig fremover en særlig appbutik til programmer, som er bygget til tv-boksen.


Sådan fungerer det nye Apple TV. (Video: YouTube)

Leveres snart
Det ventes, at udviklerne særligt vil gå efter at lave spil, som denne boks også er bygget til at understøtte.

Ifølge Apple.dk kan man allerede inden for 5 dage forvente at modtage den nye gadget, hvis man bestiller i dag. Det er dog endnu uvist, hvornår det nye Apple TV er i butikkerne hos fx Humac og Elgiganten.

Der er nu håb for, at strømforbruget i din iPhone kommer tilbage på et normalt niveau. (Foto: Alex Heinl/AP) Mobil - 23. okt. 2015 - kl. 15:23 Endelig: Nu har Facebook opdateret sin strømslugende mobilapp

Ekstra Bladet laver senere i dag en anmeldelse af både det nye og det gamle Apple TV - og peger på, hvilke billigere alternativer du kunne købe. Læs også mere om Apple TV på Flatpanels.dk, der har lavet et tema om boksen.

16 kommentarer
Vis kommentarer