Dette billede fik salget til at gå amok

En detalje i billedet af den britiske dronning og landets nye premierminister er blevet til en fed royal reklame

Kan du finde den blæsende gadget? Det kunne britiske kunder godt og har nu hevet ventilatoren fra Dyson ned fra hylderne i landets butikker. Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix
Kan du finde den blæsende gadget? Det kunne britiske kunder godt og har nu hevet ventilatoren fra Dyson ned fra hylderne i landets butikker. Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix

Techgiganten Dyson fik forleden en hjælpende hånd til sin markedsføring fra en ganske uventet kant.

For da den kommende britiske premierminister, Boris Johnson, hilste på landets dronning, var det en avanceret ventilator fra netop Dyson, der stjal billedet.

Den britiske premierminister skal se langt efter flere ministre efter sin udnævnelse. Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix Politik - 24. jul. 2019 - kl. 19:48 Blodbad i ny regering: Ministre flygter fra Boris Johnson

Revet af hylderne
Ifølge The Guardian koster modellen, som man kan se i baggrunden på det officielle billede fra Buckingham Palace, 4500 kroner. Og både den og lignende modeller fra Dyson er efterfølgende blevet revet af hylderne i britiske butikker.

Forklaringen kan dog  ikke være patriotisk, da den britiske milliardær James Dyson, der ejer firmaet, er flygtet i skattely i Singapore.

Dyson har ellers støttet det brexit, som Boris Johnson nu forsøger at få gennemført. Men det er åbenbart både varmere og nemmere at bo i Asien.

Det er tydeligt, at den store ventilator ikke er bygget til kongeligt møblement. Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix
Det er tydeligt, at den store ventilator ikke er bygget til kongeligt møblement. Foto: Victoria Jones/Ritzau Scanpix
 

Se også: Smadremanden

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere