Dit næste opslag er lavet på billig arbejdskraft

LØNTRYKKERI: Google og Facebook afsløret i udspekuleret brug af underleverandører

På overfladen ser alt flot ud, når Facebook folder sig ud som internationalt techfirma. Men i baggrunden arbejder dårligt betalte ansatte på et b-hold med opgaver, som ingen hos Facebook selv har lyst til at røre ved til den løn. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix
På overfladen ser alt flot ud, når Facebook folder sig ud som internationalt techfirma. Men i baggrunden arbejder dårligt betalte ansatte på et b-hold med opgaver, som ingen hos Facebook selv har lyst til at røre ved til den løn. Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix

Normalt vil techgiganterne Google og Facebook gerne fortælle og vise historien om deres enorme succes, ansvarlige adfærd og store rummelighed.

Det sker i glitrede historier om de fantastiske forhold, de ansatte får i form af gratis mad, yogatimer og arbejdspladser, der er bygget i eksklusive omgivelser. Og naturligvis med en fyrstelig løn og frie rammer til at udøve talentet.

Se også: Der er slavearbejdere i din mobil

Det store b-hold
Sandheden er imidlertid en ganske anden. For mens både personalegoder og lønninger ligger i millionklassen for de ’ægte’ ansatte, som Facebook og Google har, så bliver størstedelen af arbejdet lavet af et underbetalt b-hold.

Det er de tusindvis af teknikere, moderatorer og andre funktioner, der sørger for at Googles stemmetjeneste og såkaldte kunstige intelligens faktisk fungerer. Eller at drabsvideoer, mishandling af dyr og grov mobning af børn fjernes fra Facebook.

Se også: Dansk gigant: Menneskerettigheder er da en god forretning

Arbejder gratis
The Guardian og The Verge har således netop afsløret, hvad sandheden bag de to giganternes succes er.

Hos Google fortæller flere nuværende og tidligere ansatte til The Guardian, hvordan de til en minimal timeløn manuelt understøtter stemmetjenesten Google Assistent, der slet ikke er så smart og automatisk, som den markedsføres til at være.

- Det er røgslør og falsk reklame, siger en nuværende ansat, der som de andre i avisens historie er nødt til at være anonym.

De velbetalte 'ægte' ansatte hos Google kan nyde disse forhold, men det gælder bestemt ikke dem, som firmaet hyrer via billige underleverandører. Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix
De velbetalte 'ægte' ansatte hos Google kan nyde disse forhold, men det gælder bestemt ikke dem, som firmaet hyrer via billige underleverandører. Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix
 

Og ikke nok med at underleverandører som Adecco på vegne af Google underbetaler de ansatte groft. De presser ifølge The Guardian også medarbejdergruppen til at arbejde gratis over. Guleroden er, at man jo en dag – måske – kan kvalificere sig til et af de ægte, gyldne job hos Google.

Selvom de lavtlønnede fra firmaer som Adecco reelt udfører opgaver direkte hos Google, har de ikke adgang til samme sundhedsforsikring eller andre goder, som techgiganten normalt tilbyder.

De får heller ikke lov til at arbejde under den timelange transport i firmaets busser, der ellers har wifi. Og som 'ægte' ansatte godt kan bruge noget af arbejdstiden i.

Se også: Googles stemme har fået et ansigt

Facebooks slavehold
Også hos Facebook er den helt galt med moralen, når det gælder b-holdet. Ifølge The Verge, der i månedsvis har afdækket forholdene, underbetales de mange moderatorer, som under stort psykisk pres tjekker voldsomme videoer og blodige billeder for Facebook.

Forholdene er så slemme, at flere af de ansatte nu står frem trods truslerne om at blive sagsøgt af Facebook for tavshedsbrud.

Skal være i orden

Hos både Facebook og Google beklager de officielle talsmænd, at den er gal med moralen hos de underleverandører, man bruger. I et tilfælde er en højtstående og ansvarlig chef hos Google blevet fyret.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere