Dommer: Åbn din computer - ellers kommer du aldrig ud

Amerikansk domstol har fængslet mand, der er mistænkt for at eje børnepornografi - han nægter nemlig at låse to harddiske op

Se mere om sagen her hvor Ekstra Bladets tech-redaktør Heine Jørgensen forklarer nærmere

Myndighedernes kamp for at få adgang til krypterede mobiltelefoner og computere tager en helt ny retning i USA.

Her er en tidligere politibetjent i Philadelphia mistænkt for at eje børnepornografi. Og han nægter at åbne to harddiske, der er krypterede og umulige at komme ind i uden kodeordene.

Se også: Apple holdes ude: FBI kan ikke fortælle hvordan iPhone blev hacket

Dommer: Han har nøglerne selv
En lokal dommer har derfor valgt at fængsle manden, der ifølge et vidne er blevet set med børnepornografi på sin computer:

- Han har selv nøglerne til at åbne døren til fængslet op, konstaterede retten i sin kendelse fra sidste efterår.

Hvor sikker er din iPhone? FBI har netop åbnet en iPhone 5C fra en terrorist - en telefon, de ellers sagde var umulig at komme ind i. (Foto: Alexander F. Yuan/AP) Mobil - 29. mar. 2016 - kl. 13:02 Apples kæmpe dilemma: Nu er sikkerheden væk i din iPhone

Har siddet fængslet i syv måneder
Indtil manden åbner de to harddiske, skal han blive i fængslet, har dommeren besluttet.

Og foreløbigt har han siddet fængslet i syv måneder. Men sagen er blevet aktuelt, fordi mandens forsvarer nu forsøger at få en højere retsinstans til at frigive ham.

Forsvareren hæfter sig blandt andet ved, at hans klient formelt ikke er blevet sigtet for noget, men alene mistænkt i sagen.

Se også: Låser du din telefon med et fingeraftryk: Så har alle adgang

Skærm

Hent flere
Hent flere