Domstol i klar dom: Dansk masseovervågning er ulovlig

EU-Domstolen underkender masseovervågning af borgerne i Sverige og Storbritannien - dommen ventes at få store konsekvenser for tilsvarende overvågning i Danmark

Danmark hører til blandt et af verdens mest overvågede lande. Men ny dom fra EU kan klippe vingerne af regeringens planer om at overvåge millioner af uskyldige danskere endnu tættere.
Danmark hører til blandt et af verdens mest overvågede lande. Men ny dom fra EU kan klippe vingerne af regeringens planer om at overvåge millioner af uskyldige danskere endnu tættere.

Kør en tur med din bil på en befærdet dansk vej - og din nummerplade og et billede af dit ansigt gemmes i politiets overvågningsregister.

Brug din mobiltelefon og teleselskaberne samler så meget information, at man efterfølgende kan finde ud af, hvor du var, hvem du talte med, og hvem du senere mødtes med.

Men den form for masseovervågning, som regeringen lige nu arbejder på at udvide massivt, hører ikke hjemme i et demokratisk EU-land, har EU-Domstolen afgjort.

Teknologi - 20. maj. 2016 - kl. 15:28 Nu tages Søren Pinds overvågningsnet i brug: Så meget gemmes om dig

Domstol: Privatlivet er helligt
I Sverige og Storbritannien endte to sager om netop masseovervågning med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

I Sverige nægtede teleselskabet Tele2 at følge regeringens krav om at gemme data om samtlige mobilkunder, så politiet og efterretningstjenesten senere kan snage i data. Og teleselskabet har gjort det helt rigtige, mener EU-Domstolen:

'Det indgreb i de grundlæggende rettigheder, som en sådan lovgivning indebærer, er meget vidtrækkende og må anses som særligt alvorligt,' lyder det blandt andet i dommen fra 21. december.

Problemet er ifølge den omfattende dom, at selv i en tid med terror må en EU-stat ikke hovedløst overvåge hele sin befolkning. Overvågningen skal i stedet være målrettet mod de få, som er under konkret mistanke for at ville begå alvorlig kriminalitet.


Daværende justitsminister Søren Pind var ikke bekymret over, at millioner af data fra uskyldige borgere samles sammen med det automatiske nummerpladesystem.

Teknologi - 17. jun. 2016 - kl. 08:29 Søren Pinds vilde overvågning: Så mange billeder skyder politiet i dag

Teleselskaber: Vi venter på Pape
Afgørelsen er ifølge flere kritikere af regeringens nuværende politik så klar, at både det eksisterende overvågningssystem og planerne om et endnu skarpere bør skrottes:

- Den totalt bevidstløse, bagudrettede, maskinmæssige masselogning af alle menneskers kommunikation, som hidtil har fundet sted i Danmark, må vi skrotte.

- Det er hævet over enhver tvivl, at de danske regler skal ændres drastisk, siger professor Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet i dag til techmediet Version2.

Se også: Slut med privatliv på nettet: Sådan vil staten overvåge dig

Men selv om flere svenske teleselskaber aktivt har bekæmpet logningsreglerne - og nu er holdt op med at masseovervåge deres kunder - så kommer det samme ikke til at ske i Danmark lige med det samme:

- Vi har nogle danske regler, som vi skal holde os til, siger Jakob Willer, direktør for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, til Version2. Foreningen har dog bedt de danske myndigheder om hurtigt at tage en konsekvens af den klare dom fra EU.

Justitsministeriet og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke ønsket at kommentere historien. Ministeren er kaldt i samråd om sagen, hvor han skal svare på flere spørgsmål.

Se også: Afsløret af aktivist: Her er politiets hemmelige kameraer, som overvåger dig

 

Tip om Tech? Mail til tech@eb.dk

75 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere