DR deler radiokanaler med danske streamingtjenester

Både YouSee og Telmore smelter DR's radiokanaler sammen med musikapp

Radio er da noget, vi streamer. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Radio er da noget, vi streamer. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Mens den traditionelle radiolytning falder, er interessen for at streame musik eksploderet.

Nu forsøger DR og YouSee så at skabe større interesse for både radioen og streaming i et utraditionelt samarbejde.

Ideen er, at brugerne på YouSee Musik og Telmore Musik kan høre DR's radiokanaler direkte i streamingtjenesternes apps.

Se også: YouSee i digital svipser: Afslører OnePlus 6 før tid

Men også at de med et enkelt klik kan gemme en sang fra radioen på deres egne playlister og fremover streame dem, når de har lyst.

Det betyder, at man slipper for desperat at lytte efter eller forsøge at gætte en sang, der netop er gået i gang. Og selvfølgelig også at både DR og streamingtjenesterne får et mere loyalt publikum.

Se også: Youtube uden reklamer: Ny streamingtjeneste rammer Danmark

Sådan lytter vi radio

Samlet set udgjorde radiolytningen 1 time og 51 minutter i 2017, i 2016 var det 1 time og 56 minutter.

I 2017 var det 92 procent af befolkningen, der hørte radio i løbet af en uge, hvor tallet var 93 procent i 2016.

DR’s andel af radiolytningen faldt fra 73 procent til 72 procent i løbet af perioden, mens det kommercielle marked og Radio24syv voksede med henholdsvis 0,1 og 0,3 procentpoint.

Kilde: DR Medieforskning

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere