Dronefirma får kæmpe bøde for ulovlige flyvninger

Største bøde nogensinde i USA er netop givet for at flyve hen over Chicago og New York i et travlt luftrum

Det kan være dyrt, hvis man ikke har styr på reglerne for flyvning med droner. Arkivfoto: Jeff Chiu/AP
Det kan være dyrt, hvis man ikke har styr på reglerne for flyvning med droner. Arkivfoto: Jeff Chiu/AP

Næsten 1,4 millioner kroner - 200.000 dollars - skal det amerikanske dronefirma SkyPan International nu hoste op med.

Forklaring: i 65 tilfælde har firmaet ulovligt sendt droner i luftrummet over storbyerne Chicago og New York.

Overtrædelserne er så alvorlige, at de amerikanske luftfartsmyndigheder nu har sendt bøden til firmaet, der lever af at lave professionelle billeder til blandt andet ejendomsfirmaer.

Teknologi - 17. jan. 2017 - kl. 11:52 Dronefirma sagsøgt: Brugte konkurrentens drone til reklamefilm

Slap billigere end ventet
Problemet med flyvningerne er, at de er sket i et travlt luftrum og i direkte strid med de regler, som findes i USA. Firmaet har forsvaret sig med, at reglerne ikke var i fuld effekt, da flyvningerne skete.

Den oprindelige bøde var da også på hele 1,9 millioner dollars, men er nu forhandlet betydeligt ned.

Hvis firmaet bryder reglerne fremover, er bøden for ulovlighederne i øvrigt allerede aftalt til en million kroner.

Tech Køb en drone - og bliv din egen 'pilot'

26 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere