Du har sagt ja: Tager 32 timer at læse reglerne for din mobil op

Betingelserne for at bruge på de mest udbredre mobilprogrammer fylder 250.000 ord - har du læst dem?

Direktøren for det norske forbrugerråd, Randi Flesland, var en af dem, der læste de mange app-betingelser op.  (Foto: Forbrukerradet.no)
Direktøren for det norske forbrugerråd, Randi Flesland, var en af dem, der læste de mange app-betingelser op. (Foto: Forbrukerradet.no)

Du klikker ja - og betingelserne for at bruge Facebook, Instagram eller måske et lokalt nyhedssite forsvinder i tågerne.

Men er du klar over, hvor meget og hvad du godkender? Sikkert ikke - og hvis du har, så tog det dig meget lang tid at sætte dig ind i dem.

Se også: Tjek selv: Så ringe er sikkerheden på dit sociale netværk

Læste alt op på live-tv
Det afslører et projekt, som Forbrugerrådet i Norge netop gennemført.

Rådet har i længere tid lavet en kampagne for, at det skal være mere gennemsigtigt og forbrugervenligt at bruge mobile programmer.

Derfor printede de tidligere på ugen betingelserne for 33 af de meste udbredte apps ud - og gik så i gang med at læse hvert et ord.

Det hele blev sendt live, og udsendelsen blev lang: næsten 32 timer tog det at læse de 250.000 ord på siderne op:

- Det er absurd, at reglerne for at bruge mobile programmer fylder så meget, mener den politiske chef i det norske forbrugerråd, Finn Myrstad.

- Der burde være en standard for, hvordan sådan nogle regler er skrevet og præsenteres på.

I Danmark har Forbrugerrådet i øvrigt lavet en lignende kampagne. Dengang illustrerede de problemstillingen sådan her:

Se også: Digital ulvetime: Træk stikket lynhurtigt til børnenes computer

Her er bunken med reglerne i printet form. (Foto: Forbrukerradet.no)
Her er bunken med reglerne i printet form. (Foto: Forbrukerradet.no)
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere