DU kan stoppe Facebook

NYHEDSANALYSE: Zuckerberg flytter sig alene, hvis du træder ud af hans digitale trædemølle

Facebook og andre techgiganter taler gerne om, hvordan de binder verden tætttere sammen. Sandheden er snarere, at de samler og misbruger så mange data, de kan lokke ud af dig med løftet om noget gratis. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Facebook og andre techgiganter taler gerne om, hvordan de binder verden tætttere sammen. Sandheden er snarere, at de samler og misbruger så mange data, de kan lokke ud af dig med løftet om noget gratis. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Presset vokser i disse uger mod Facebook og særligt dets stifter og ejer, mangemilliardæren Mark Zuckerberg.

For trods talrige løfter om, at det sociale netværk skam får ryddet op og har helt styr på, hvordan brugernes data bliver brugt, og deres opslag bliver administreret, skal man ikke have stor tillid til, at det faktisk passer.

En aktuel kulegravning, som Facebook har betalt uafhængige observatører for at lave, er således nedslående læsning.

Over 89 sider revses Facebook og ikke mindst dets topledelse for at gøre alt for lidt, alt for sent og med for lille en ægte vilje til at slå ned på den misinformation, der fortsat præget netværket.

Se også: Røgslør over Helles Facebook-løn

Fodslæbende Mark
Ikke mindst Mark Zuckerbergs fodslæbende tilgang til den grove manipulation, som valg i blandt andet USA og Storbritannien har været udsat for med hjælp fra Facebook, får kritik:

'Ironisk nok har Facebook ingen problemer med at slå ned på bevægelsen imod vaccine eller misinformation om corona', skriver rapportens forfattere blandt andet.

'Men når det kommer til valg, har Facebook været meget mere tilbageholdende med at lave klare regler for at stoppe misinformationer og undertrykkelse af vælgerne'.

Se også: Zuckerbergs nikkedukke

Rammer ham på pungen
Man skal da heller ikke kigge længere end til de seneste ugers nyhedsdækning for at opdage, at omverdenen har forstået budskabet.

I hvert fald når det gælder en række af verdens største annoncører, der meget bekvemt både kan gøre det politisk korrekte ved at droppe deres annoncer hos Facebook. Og samtidig sparer de penge på annoncering, som coronakrisen allerede lagde op til, at de nok var nødt til at gøre.

Men signalet er stærkt. Og det bør føre til personlig handling – i hvert fald ifølge flere kritikere af Facebook og de sociale mediers tendens til at smadre demokratiet og borgernes privatliv i jagten på endnu flere annoncekroner

Hvis man virkelig skal flytte Mark Zuckerberg og dermed giganter som Facebook nogle steder, kan man kun ramme dem et sted: på pengepungen.

Og intet er værre for Facebook, hvis du som bruger laver din egen boykot, sletter din konto og går ud i virkeligheden.

Det kan undertegnede love er godt for dit psykiske overskud. Og godt for vores alles bedste.

Det private erhvervsliv er nu blevet hjemmebanen for den tidligere så røde statsminister. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix Kendte Gucci-Helle skovler millioner ind

Jagter Thorning: Sig noget eller stop!

Helle Thorning-Schmidt bør omgående droppe sit fede ben som Mark Zuckerbergs skødehund eller forlange reel magt i Facebooks nye Oversight Board, mener græsrodsbevægelsen 'Accountable Tech', der kalder det for tandløst.

98 kommentarer
Vis kommentarer