Dumme penge: Så mange snyder sig selv for billig mobiltelefoni

Hver tredje dansker ved stadig ikke, at de frit kan bruge deres mobiltelefon på ferier i Europa

Har du heller ikke styr på den nye regler for roaming? Så er du ikke alene. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Har du heller ikke styr på den nye regler for roaming? Så er du ikke alene. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Vi har haft et helt år til at lære det, men alligevel er hver tredje dansker stadig ikke klar over, at mobiltelefonen trygt kan komme op af lommen i EU-lande. Det viser en ny måling fra Europa-Parlamentets Eurobarometer.

Det er et fald på 14 procentpoint fra sidste år, hvor 81 procent af danskerne var bevidste om det.

Se også: YouSee til kamp om udlandskunder: Så meget kan du surfe i USA

Ikke alene om vores uvidenhed
Man kan så glæde sig over, at vi ikke alene i vores uvidenhed om reglerne, der har fødselsdag i denne måned. Det er nemlig en tendens, der også ses også blandt de resterende medlemslande - på nær Luxembourg, som har set en lille stigning.

Det har især fået EU-borgere i alderen 18-24 til at begrænse deres telefonbrug under rejsen. 58 procent af de unge har enten slukket telefonen eller slået mobildata fra, i modsætning til 51 procent i alderen over 55.

Artiklen fortsætter længere nede...

EU har været med til at holde prisen for at bruge mobiltelefonen for ferien nede med de nye regler. Foto: Virginia Mayo/AP
EU har været med til at holde prisen for at bruge mobiltelefonen for ferien nede med de nye regler. Foto: Virginia Mayo/AP

Se også: Roligans på vej mod Rusland: Kriminelle er klar til at ribbe jer

Find gratis data på ferien

Selv om du har behov for data på din mobiltelefon under ferien, er du ikke bundet til teleselskabet.

Både herhjemme og mange steder i udlandet kan du nemt få adgang til gratis eller billig Wi-Fi-netværker på hotellet, cafeer eller i lufthavnen. Men husk at netværket kan være usikkert og derfor skal bruges med omtanke.

Du kan også købe et lokalt simkort med data, som giver dig god og billige dækning.

En anden mulighed er at tage de data du har brug for, med hjemmefra. Det kan du for eksempel gøre ved inden rejsen at downloade musik, landkort til navigation og film og tv-serier fra for Netflix, Viaplay eller Amazon Prime Video. På den måde kan du helt udgå at skulle have adgang til datanetværk under rejsen.

EU: Alle får glæde af det
På trods af EU-borgernes stigende ukendskab er afskaffelsen af ekstra gebyr en succes, mener Andrus Ansip, der er EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked:

- Roam like home fungerer og bliver til en vane: forbrugere sætter pris på det, forbrug stiger, og efterspørgsel på mobiludbydere under rejser i Europa er meget højt.

- Det er godt for både forbrugere og udbydere, lyder det i en fælles udtalelse med Mariya Gabriel, der er EU-kommissær for det digitale samfund.

Guide: Det betyder reglerne for dig

Siden juni sidste år har det været forbudt at tage overpriser – de såkaldte roamingtakster – når du rejser til andre EU-lande med din mobiltelefon.

Reglerne giver dig som udgangspunkt ret til samme forbrug og til de samme priser, som dit mobilabonnement i Danmark koster.

Du må over en fire måneders periode roame i et andet EU eller et nordisk land i maksimalt halvdelen af tiden med dit mobilabonnement. Alt forbrug udover disse grænser kan koste dig en ekstra afgift pr. minut, sms eller megabyte data. Alternativt kan dit abonnement blive lukket for udlandsbrug.

Selv om du altså har krav på samme forbrug, som dit mobilabonnement giver dig herhjemme, har EU sat en grænse for dataforbruget. Grænsen udregnes efter en kompliceret formel, der afhænger af prisen for dit abonnement, antallet af gigabyte data i dit danske abonnement og den pris, teleselskaberne betaler hinanden.

Et eksempel kan være, at du har 20 gigabyte data i dit abonnement, men blot fire gigabyte af dem kan bruges i udlandet. I andre tilfælde kan selv et fri dataabonnement med 1000 gigabyte data om måneden give dig ned mod tre gigabyte udlandsforbrug.

Frem mod 2022 vil grænsen for, hvor meget data du må bruge i udlandet, konstant stige, da prisen mellem teleselskaberne konstant falder.

Du kan altid tegne et abonnement, der giver dig en bedre datapakke på ferien ned mindstekravet fra EU, men som ofte vil være dyrere.

Du kan læse en udførlig guide om ændringerne her.

Du kan læse hele rapporten fra EU herunder:

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere