Dyr dreng: Det koster en formue at holde Mark Zuckerberg i live

Trusler fra terrorister gør Facebook-stifteren til en af verdens mest beskyttede mennesker

En af verdens rigeste og bedst beskyttede mænd går lige her. (Foto: Facebook)
En af verdens rigeste og bedst beskyttede mænd går lige her. (Foto: Facebook)

Facebook er blandt verdens mest indflydelsesrige selskaber i verden. Og stifter og direktør Mark Zuckerberg er naturligvis også et af verdens mest indflydelsesrige mennesker i verden.

Og det har en pris, skriver Mobil.nu.

I forbindelse med fremlæggelsen af det seneste regnskab fra Facebook, kom der nemlig flere ret interessante tal frem om Facebook og beskyttelsen af Mark Zuckerberg.

Se også: Mere privatliv på Facebook: Sådan beskytter du dig bedre

Frynsegoder: Sikkerhedsvagter og privatfly
Facebook bruger godt 33 millioner kroner om året på Zuckerbergs sikkerhed, afslører regnskabet.

Det skyldes blandt andet, at han er blevet truet af IS, men også at han er en af de rigeste mennesker på jorden.

Disse penge går til at sikre hans hjem og huse, som han skulle have flere af, til personlige sikkerhedsvagter samt hans private fly.

LÆS OGSÅ: TDC risikerer at tabe kunder og omsætning

Zuckerberg tjener ellers formelt blot 1 dollars om året, men han ejer omkring 422 millioner aktier i Facebook til en værdi af omkring 47,5 milliarder dollars – det svarer til godt 310 milliarder kroner.

Mobil - 28. apr. 2016 - kl. 21:24 Køb ny mobil i udlandet: Her er 5 fælder du skal undgå

Gemmer penge i skattevenlig fond
Og nu vi er ved penge: Mark Zuckerberg i forbindelse med fødslen af sin datter oprettet en fond med en pengetank på 45 milliarder dollars.

Den skal bruges på at forbedre verden for kommende generationer, blandt andet med fokus på miljø, uddannelse og udryddelsen af alle sygdomme inden udgangen af dette århundrede.

Fonden er dog fortsat Marks private legeplads - det er nemlig ham, der bestemmer, hvordan pengene skattefrit kan sættes i spil.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste smarte ure

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere