Dyr fælde i din mobil

Fingeraftrykslæsere under displayet på de dyreste telefoner er ofte upålidelige

Det er ikke altid en fordel, når mobilproducenterne introducerer ny teknologi. Det er erstatningen for den fysiske læser til fingeraftryk et ganske grumt eksempel på. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
Det er ikke altid en fordel, når mobilproducenterne introducerer ny teknologi. Det er erstatningen for den fysiske læser til fingeraftryk et ganske grumt eksempel på. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix

Hvis du er på jagt efter en nyere og dyr mobiltelefon, skal du kigge dig godt for, hvis du ikke vil falde i en ny fælde.

Flere af de store mobilproducenter har nemlig skrottet den fysiske læser til fingeraftryk og erstattet den med teknologi, der placeres under displayet.

Konsekvensen er, at flere af telefonerne ikke længere er i stand til at læse brugernes fingeraftryk ordentligt. Det er både irriterende men også ganske upraktisk når man har brug for hurtigt at låse telefonen op eller autorisere en betaling på MobilePay.

Se også: Helt til grin: Milliardbøde er lommeuld for Facebook

Ekstremt langsom
Problemet er, at den nye type af læser ofte er langt mindre træfsikker end den fysiske, som kendes fra både Android-telefon og ældre iPhones.

Ekstra Bladet har testet en række af nye telefoner i år, der lider under problemet.

Senest Samsungs Galaxy S10 og S10+, der trods softwareopdatering og en meget høj pris er påfaldende dårlige til at reagere, når man sætter fingeren på glasset. Samtidig er registeringen af de fingre, man vil bruge til at låse op med, ekstremt langsom.

Også Nokia 9 PureView, der er selskabets nye telefon med fem hovedkameraer, lider i den grad under en dårlig læser til fingeraftryk.

I dette tilfælde er læseren selv efter en opdatering af softwaren fortsat så dårlig, at man klarer sig bedst ved at slå den fra og bruge en pinkode.

Fakta: Lys eller lyd?

Læseren til fingeraftryk under displayet bruger enten lys eller lyd til at registere dine fingre. Fordelen ved at bruge lyd, hvilket Samsung gør, er, at man slipper for, at skærmen skal lyse meget kraftigt, når man vil låse sin telefon

112 - 28. apr. 2019 - kl. 18:26 Gik amok med økse: Fældet af avanceret overvågning

Virker hos Huawei
Forklaringen på problemerne er, at teknologien er så ny og uprøvet, at den aldrig skulle være introduceret. I hvert fald ikke medmindre man hedder Huawei og faktisk har fået styr på læseren.

Det har firmaet i sin nyeste topmodel, P30 Pro og P30, hvor fingeraftrykket aflæses lynhurtigt og med meget få fejl.

Men også Huawei har tidligere haft problemer i Mate 20 Pro, der slet ikke har en så træfsikker læser som i P30-serien.

Valgt fra hos Apple
Hos en af mobilproducenterne har man imidlertid valgt det rigtige og helt droppet af have en læser til fingeraftryk.

Apple har således enten fysiske læsere af fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse i de modeller, der i dag findes på markedet.

Til forskel fra alle andre er Face ID, som systemet til ansigtsgenkendelse hedder hos Apple, et særdeles sikkert system, der ikke kan narres med et papirbillede eller en video.

Derfor er Face ID også godkendt af MobilePay.

Se også: Alvorlig anklage mod Boeing: Livsfarligt sjuskeri i nyt fly

138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere