Efter prisstigninger: Sådan får du billigere adgang til Netflix

De mest populære streamingtjenester giver teknisk mulighed for at dele abonnementet og dermed regningen med andre

Serier som The Vikings kan alene ses på en enkelt enhed ad gangen hos HBO Nordic. Hos Netflix ville samme indhold kunne blive delt mellem op til fire enheder på samme tid. (Foto: HBO Nordic)
Serier som The Vikings kan alene ses på en enkelt enhed ad gangen hos HBO Nordic. Hos Netflix ville samme indhold kunne blive delt mellem op til fire enheder på samme tid. (Foto: HBO Nordic)

Officielt er det dårlig stil at dele et digitalt abonnement.

Men både i USA, Danmark og resten af verden går der i disse år en sport i at dele digitalt indhold, man har betalt for.

I nogle tilfælde har udbydere af abonnementer dog elektronisk sat en stopper for den slags snylteri - et abonnement er lig med et abonnement, basta! Og du kan i de tilfælde alene lytte, læse eller se på en enkelt enhed på samme tid.

Men blandt andet Netflix, der meget snart sætter prisen op for deres mest trofaste kunder, giver mulighed for at være flere om samme abonnement.


Fængselsdramaet 'Orange Is The New Black' har fået en meget positiv modtagelse hos både anmelderne og Netflix-seere. (Video: Netflix)

Teknologi - 11. apr. 2016 - kl. 13:51 Har du opdaget det: Netflix hæver prisen i næste måned

Netflix: Op til fire kan se på samme tid
Hvis man køber det dyreste abonnement hos Netflix - der p.t. koster 119 kroner om måneden - får du adgang til, at fire forskellige enheder kan være på og streame indhold på samme tid.

Fx kan man herefter dele abonnementet mellem to husstande, som får to adgange hver - samlet pris pr. hustand: 59,50 kroner om måneden. Eller noget mindre end de mindst 79 kroner, som det mindste abonnement hos Netflix koster.

Ingen er straffet for at dele

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er ingen i Danmark tidligere blevet straffet for at dele deres digitale abonnement hos de store streamingtjenester.

Den normale reaktion hos digitale firmaer er, at de omgående lukker for kontoen, hvis de opdager et groft misbrug.

Et åbent netværk kan også give hackere adgang til at se billeder fra babykameraer og andre beskyttede enheder. (Foto: D-Link) Teknologi - 9. apr. 2016 - kl. 09:55 100.000 beskytter sig ikke digitalt: Er du en af dem?

Viaplay: Max to kan se med
Hos Viaplay er man mere nærig med streamingen.

Her kan du maksimalt se film, tv-serier og sport på to forskellige enheder på samme tid - og maksimalt have sat 5 enheder op, fx mobiltelefoner, tablets og fjernsyn.

Til gengæld kan du simultant se downloadet indhold på alle fem enheder.

Du kan i øvrigt kun ændre enheder hver 90. dag - og kun en enkelt pr. gang. Det begrænser naturligvis muligheden for at dele abonnementet og flytte det rundt mellem mange forskellige enheder.

Pas på dine personlige oplysninger

Tænk dig godt om, inden du vælger at dele et digitalt abonnement.

Det er nemlig ikke uden risiko at dele sit brugernavn og password til din Netflix, Viaplay eller HBO Nordic konto.

For dermed giver du også andre adgang til strengt personlige oplysninger om dig selv - herunder det meste af dit betalingskort. Hvis der sker et misbrug, risikerer du at hænge på hele regningen, da du selv har givet adgang til dine data.

Husk også, at hvis du bruger samme brugernavn og password på andre konti, giver du nu andre adgang til at andre kan genbruge de samme data til at åbne fx din Google-konto eller Facebook op.

Vælg derfor altid unikke brugernavne og passwords til hvert digitalt abonnement og social konto, du har.

Se også: Netflix indrømmer: Vi gør billedkvaliteten dårligere på din mobil

HBO Nordic: Kun en ad gangen
Hos HBO Nordic skriver man specifikt i sine betingelser, at abonnementet er strengt personligt.

Spørgsmålet er så, om familie og nære venner er 'personlige nok' til, at du tør dele indholdet med dem?

Rent teknisk kan du have HBO Nordic på 5 enheder - og uden begræsninger slette og sætte nye enheder ind, som det passer dig.

Ifølge brugerbetingelserne må man kun streame sit indhold på en enkelt enhed - der er altså ikke mulighed for simultant at se HBO Nordic på flere enheder samtidig, hvilket gør 'fidusen' med at dele et abonnement ret dårlig.

Teknologi - 10. apr. 2016 - kl. 14:11 Vandt kæmpe lotteri - men snød sig til sine 93 millioner kroner


Fuller House er en af de nye serier, som kunder hos Netflix kan se. (Video: Netflix)

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere