Ekspert: Stor tvivl om Huaweis nye mobil

Uden Googles version af Android bliver den nye Mate 30-serie i praksis uanvendelig i Danmark, vurderer dansk teleekspert

Adam Mynott og Jiang Lichao fra Huawei stod tirsdag i spidsen for arbejdet med at berolige de danske kunder, hvilket ikke er en nem opgave. Foto: Anthon Unger
Adam Mynott og Jiang Lichao fra Huawei stod tirsdag i spidsen for arbejdet med at berolige de danske kunder, hvilket ikke er en nem opgave. Foto: Anthon Unger

Det begyndte som en forretningsmæssig ’hovedpine’, da USA og Donald Trump satte de økonomiske skruetvinger på Kina.

Men siden er resten af ’kroppen’ hos den kinesiske techgigant Huawei også blevet ramt, hvilket om nogle få dage fører til lanceringen af en ny mobiltelefon, der reelt er ubrugelig i Danmark.

På grund af de amerikanske sanktioner mod Huawei vil den nye telefon med navnet Mate 30 ikke have Googles normale Android-styresystem. Og konsekvensen er ikke alene, at brugerne får en telefon uden Google Maps, Gmail og andre Google-programmer forudinstalleret.

De vil heller ikke kunne få adgang til for eksempel MobilePay og andre centrale apps, der er afgørende for at bruge telefonen.

Huawei har det svært for tiden. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
Huawei har det svært for tiden. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix
 

Danske mobilkunder er fra i dag  blevet gidsler i Donald Trumps politiske kamp mod Kina og Huawei. Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/Ritzau Scanpix Teknologi - 20. maj. 2019 - kl. 17:03 Tør du købe en Huawei-mobil lige nu? Jeg tør ikke!

Foretrækker Google
Tirsdag samlede Huawei en række journalister i København for at forklare, hvordan firmaet selv ser på situationen.

- Nej, det bliver ikke nemt at installere programmerne, erkendte Adam Mynott, der er ansvarlig for Huaweis europæiske kommunikation, der dog godt mente, at det kunne lade sig gøre med for eksempel flere af Googles programmer.

Men han understregede samtidig, at Huawei på ingen måde synes det er sjovt, at man tvinges til at sende en telefon på markedet uden adgang til for eksempel Googles butik med apps.

- Vi foretrækker da at bruge Googles Android-system, lød det videre fra Adam Mynott.

Se også: Straffet af USA: Kinesiske mobilfirmaer jages for ulovligt salg

Mere end Google

Huaweis problemer handler om mere end blot adgang til Googles version af Android.

Også en række af patenter og produkter fra amerikanske producenter er firmaet udelukket fra at bruge i de fleste af firmaets produkter til almindelige forbrugere.

Der skal mere end bløde paraplyer til at redde Huawei ud af de problemer, som den amerikanske boykot har skabt. Firmaets ellers gyldne fremtid i Vesten er nemlig i overhængende livsfare. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix Teknologi - 5. jun. 2019 - kl. 08:20 Huawei er hårdt såret i digital krig

Som en Tesla uden hjul
Håbet hos Huawei er, at handelskrigen snart går over. Og at de restriktioner, der nu er lagt ned over firmaet, så forsvinder.

Men ifølge den danske telekspert John Strand, der følger Huawei tæt, kan det håb ligge på et meget lille sted.

- Når Mate 30 bliver lanceret, så svarer det til, at Tesla hverken kunne få adgang til batterier eller hjul længere. Og jeg tror ikke, at USA slipper grebet om Huawei. 

- De her restriktioner kan ende med at vare evigt, fordi Huawei og Kina udgør en sikkerhedsrisiko, hvilket både demokraterne og republikanerne i USA er rørende enige om.

Afviser spion anklage
Adam Mynott fra Huawei er dybt uenig i det synspunkt og brugte mødet med den danske presse tirsdag til at mane til besindelse.

- Huawei er et privat firma, der er endt i midten af en situation, som firmaet ikke er herre over.

- Hvis vi spionerede, ville vi jo være helt færdige.

Se også: Indsamlede 10 millioner: Nu jagter nettet Daniel og Andreas

Eksisterende modeller går fri

Formelt har USA nedlagt et forbud mod, at amerikanske firmaer som Google handler med og udveksler teknologi med Huawei.

Men selskabet og en række af leverandører har ad flere omgange fået en udsættelse af forbuddet, hvilket betyder, at for eksempel den seneste topmodel, Huawei P30 Pro, indtil videre går fri.

På den måde får telefonen fortsat sikkerhedsopdateringer og bliver opgraderet til nye versioner af styresystemet.

Det kan dog ændre sig, hvis USA pludselig stopper med at give disse udsættelser og tvinger for eksempel Google til at trække stikket til også de eksisterende modeller fra Huawei.

248 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere