Elektronik-kæde lukker: Pas på før du handler

Forbrugerrådet Tænk opfordrer forbrugerne til at være meget forsigtige, hvis de vil handle med lukningstruede GameStop

Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

TIP OS: Kender du mere til historien? Del din viden i en mail til tech@eb.dk - diskretion gives, hvis dette ønskes

De 34 danske butikker i elektronik-kæden GameStop lukkes de kommende måneder ned, fordi de amerikanske ejere har besluttet at trække sig helt ud af Danmark.

Men det er ikke alene de godt 187 ansatte, der nu mister deres arbejde. Sagen kan også få store konsekvenser for forbrugerne, hvis de køber gavekort eller dyrt udstyr, der går i stykker, advarer Forbrugerrådet Tænk.

- Mit råd til forbrugerne er, at de hurtigt skal få hjælp til de problemer, de måtte have i dag med produkter, der er købt i GameStop.

- Og at de får brugt de gavekort, de har til kæden, siger chefkonsulent Benedicte Federspiel til Ekstra Bladet.

- Indtil firmaets ledelse klart fortæller, hvordan de vil garantere kommende købere hjælp til reklamationer, indløsning af gavekort og andre ting, mener jeg også, at forbrugerne bør overveje at finde en anden forretning at handle med.

- Vi mangler også nogle svar på, om kunderne kan forvente at få hjælp i kædens resterende butikker, så længe der stadig er nogle tilbage.

Snart er det slut med at købe spil i de fysiske butikker, som GameStop har over hele landet. Foto: Tariq Mikkel Khan Teknologi - 29. nov. 2019 - kl. 16:33 Sort fredag: Landsdækkende elektronik-kæde lukker

Ingen garantier
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få både den internationale ledelse i GameStop og firmaets danske advokat i tale.

Derfor har det ikke været muligt at få svar på, hvordan kæden faktisk vil behandle kunderne og sikre deres rettigheder, selv efter en lukning.

- Det store problem er jo, at selv om GameStop siger, at de først vil lukke en butik om for eksempel et halvt år, så er det ingen garanti for, at lukningen ikke pludselig sker i morgen, understreger Benedicte Federspiel.

- Det er naturligvis fint, at de har indgået aftaler med de ansatte, men de er jo i forvejen  rimelig godt dækket af lovgivningen, mens forbrugerne står sidst i køen, hvis kæden pludselig står helt af eller går konkurs.

Der bliver solgt computerspil og spiludstyr som aldrig før. Men kunderne går i højere grad end før på nettet, hvor spillene også kan hentes i digital form. Og det gør ondt på den globale spilkæde GameStop, der nu lukker ned i blandt andet Danmark, Sverige og Norge. Foto:  Richard B. Levine/Ritzau Scanpix
Der bliver solgt computerspil og spiludstyr som aldrig før. Men kunderne går i højere grad end før på nettet, hvor spillene også kan hentes i digital form. Og det gør ondt på den globale spilkæde GameStop, der nu lukker ned i blandt andet Danmark, Sverige og Norge. Foto: Richard B. Levine/Ritzau Scanpix
 

TIP OS: Kender du mere til historien? Del din viden i en mail til tech@eb.dk - diskretion gives, hvis dette ønskes

38 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere