Elektronikkæde bløder penge: Bremser hårdt op i Danmark

Power sælger forbrugerelektronik for milliarder, men kan alligevel ikke finde ud af at tjene penge

Power skruer helt ned for blusset på sine planer om at åbne mange afdelinger i Danmark. Målet var 22-23 forretninger allerede næste år. Indtil videre findes der kun 12. Foto: Jakob Jørgensen
Power skruer helt ned for blusset på sine planer om at åbne mange afdelinger i Danmark. Målet var 22-23 forretninger allerede næste år. Indtil videre findes der kun 12. Foto: Jakob Jørgensen

TIP OS: Kender du mere til forholdene i Power og Elgiganten? Fortæl din historie til tech@eb.dk. Vi behandler alle henvendelser fortroligt

Danske forbrugere kommer til at kigge langt efter de ekstra butikker, som elektronikkæden Power tidligere har sagt, at firmaet vil bygge i Danmark. Målet var mere end 20 næste år, men i dag findes der blot 12.

Forklaringen er ifølge det nyeste regnskab for 2017, at firmaet de seneste fem år har tabt mere end en halv milliard kroner, selv om Power i samme periode har omsat for over otte milliarder kroner.

Det betegner ledelsen i dag som 'ikke tilfredsstillende og ikke i tråd med forventningerne':

- Jeg synes, at det er modent og ansvarligt, at vi nu har besluttet, at vi dæmper tempoet lidt på etablering af nye varehuse, siger kædens direktør Jesper Boysen i dag til Børsen.

- Så skal vi vise både omverdenen og ejerne, at Power rent faktisk er lønsomt.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Jesper Boysen og Power har på nuværende tidspunkt 12 varehuse rundt om i Danmark. Foto: PR. Erhvervsnyheder - 25. jan. 2018 - kl. 10:01 Elektronikkæde efter kæmpe underskud: Ansatte kommer på deltid

Medarbejdere på deltid
Planen var, at der skulle åbnes yderligere fire-fem varehuse i år. Men det mål blev i januar sat ned til 'et par stykker', da firmaets nordiske ejere måtte skyde en halv milliard kroner ind i firmaet, hvis det ikke skulle forbløde økonomisk.

Dengang blev medarbejderne også sendt på deltid i et forsøg på at begrænse omkostningerne. Det skete med en forklaring om, at der var en en 'ubalance mellem antallet af fuldtids- og deltidsmedarbejdere'.

Nu er planen altså 0 ekstra butikker i år.

Sådan så køen ud, da Power åbnede sin forretning i Big i Herlev. Meget tyder dog på, at pengene strømmer hen til konkurrenten Elgiganten, der skaber store overskud på samme tid, som Power taber millioner. Foto: Kenneth Meyer

Powers direktør Jesper Boysen fortæller til Ekstra Bladet, at der vil gå nogle år, før Power begynder at tjene penge. (Foto: Pr/Power) Erhvervsnyheder - 2. jun. 2016 - kl. 11:32 Elektronikkæde efter blodigt underskud: - Det er et mega sundhedstegn

Overskud hos konkurrenten
Mens Power har særdeles svært ved at finde sit fodfæste på det danske marked, går det bedre for konkurrenten Elgiganten. Det seneste regnskab (2016/2017) fra firmaet viser således et overskud på 71 millioner kroner.

De seneste fem regnskaber fra Elgiganten har samlet givet et overskud på en halv milliard kroner ud af en omsætning på over 26 milliarder kroner.

Ifølge regnskabet fra Power er håbet, at 2018 for første gang kan give et mindre millionoverskud på driften, men stadig et samlet underskud i nærheden af 22 millioner kroner.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

TIP OS: Kender du mere til forholdene i Power og Elgiganten? Fortæl din historie til tech@eb.dk. Vi behandler alle henvendelser fortroligt

197 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere