Elektronisk bankrøveri: Hackere brød ind i bankernes egen pengeautomat

Et hul i banksystemet Swift udnyttes til at sende falske krav om pengeoverførsler

Hackerne har udnyttet huller i bankernes egen 'pengeautomat' til at sende falske anmodninger om store pengebeløb. (Foto: Damian Dovarganes/AP)
Hackerne har udnyttet huller i bankernes egen 'pengeautomat' til at sende falske anmodninger om store pengebeløb. (Foto: Damian Dovarganes/AP)

Et elektronisk bankrøveri i Bangladesh Bank viser sig nu at være mere omfattende, end det først er kommet frem.

Op mod en halv milliard kroner fik ukendte hackere ud af at udnytte weekendlukningen i den asiatiske bank.

Forældet og usikker software i banken gjorde det nemt for dem at sende falske krav om overførsel af de mange penge.

Derfor kunne hackerne få millioner i Bangladesh

Bangladesh Bank var et særligt nemt bytte for hackerne.

Banken har nemlig store milliardbeløb stående i den amerikanske centralbank, som bruges til at betale for forretninger, som firmaer og myndigheder i Bangladesh laver med omverdenen.

Derfor undrede centralbanken i USA sig heller ikke over de meget store anmodninger, da Bangladesh Bank allerede var kendt for at lave den slags overførsler.

Det har senere vist sig, at Bangladesh Bank brugte forældet udstyr. Sagen fik efterfølgende bankens øverste chef til at trække sig.

Flere angreb er sket
Men sagen er ikke enkeltstående.

Systemet til at sende pengebeskederne - Swift - er nemlig blevet kompromitteret, og der har været flere lignende sager, skriver Guardian:

- Swift har opdaget en række af cyberangreb på de systemer, der bruges til at sende beskeder om pengeoverførsler med, fortæller firmaet i en udtalelse.

Se også: Missede milliarder i gevinst: Denne stavefejl fældede hackere

11.000 banker og andre finansielle institutioner er nu blevet bedt om at opdatere deres software senest 12. maj, så hackerne kan holdes helt ude af systemet.

Og hvis skaden er sket, kan hackerne ikke slette deres spor, som det hidtil er sket.

Se også: Nyt fupnummer på MobilePay: Tryk her - og få pengene tilbage

Bruges også i Danmark
Det er uvist, hvor store beløb hackerne er lykkedes at få fingre i - men det kan være beløb på flere milliarder, vurderer bankanalytikere.

Swift bruges i Danmark, hvor bankerne nu er blevet opfordret til omgående at tjekke og forstærke deres cybersikkerhed.

Kongresmedlemmet Ted Lieu hører her, de meget private telefonsamtaler hackerne har optaget på hans telefon - eneste 'værktøj', de havde brug for, var hans mobilnummer. (Foto: 60 Minutes / CBS News) Mobil - 19. apr. 2016 - kl. 21:28 Rystende tv-billeder: Så nemt er det at hacke din telefon

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere