En brutal milliardær: Zuckerberg sagsøger sine naboer på Hawaii

Facebook-stifteren høster ikke mange likes på sin fremgangsmåde - vil beslaglægge jord, der i generationer har tilhørt lokale familier

Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan har købt jord for over en halv milliard kroner på Hawaii. Og de vil gerne have jorden i fred for andre. Foto: Jeff Chiu/AP
Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan har købt jord for over en halv milliard kroner på Hawaii. Og de vil gerne have jorden i fred for andre. Foto: Jeff Chiu/AP

SENESTE: Zuckerberg i brev til naboer - undskyld, jeg dropper sagerne

Officielt hylder Mark Zuckerberg sine nye naboer på Hawaii. Det skete senest i et opslag på Facebook, hvor Zuckerberg forsikrer, at hans familie er 'forelsket i området', og 'vi vil selv slå rødder her'.

Problemet er bare, at rødderne tilsyneladende ikke rækker dybere end til det store stykke land, Facebook-milliardæren har smidt over en halv milliard kroner for.

For kort tid efter den søde opdatering fra Hawaii pudsede han advokater på en lang række af sine kommende naboer.


Sådan hyldede Zuckerberg 28. december sit andet hjem på Hawaii.

Jurist: Det er kolonialisme
Dele af den jord, som Mark Zuckerberg vil gøre til sit private paradis, er ejet af efterkommere til den oprindelige befolkning på øen. Og kun ved at sikre sig ejerskabet til disse små dele af den samlede strandgrund på flere tønder land kan han gøre området 100 procent sit eget.

Officielt er forklaringen på de mange stævninger, at Zuckerberg vil sikre efterkommerne, så de faktisk får en betaling for jorden. Men flere familier opfatter snarere hans trusler og advokatbreve som en åbenlys fornærmelse:

- Sådan ser ny-kolonialisme ud, siger den lokale juraprofessor Kapua Sproa til Guardian.

- Selv om et tvangssalg ikke fysisk fjerner folk fra et stykke jord, er det sidste søm i kisten, der adskiller os fra vores land.

Se også: Hun er Google og Facebooks skræk

Dyrt at få ret
Det er samtidig en magtfuld modpart, de lokale beboere nu er oppe imod.

Mark Zuckerberg er et af verdens rigeste mennesker og kan uden problemer føre en lang og dyr sag.

Men hvis beboerne vil forsvare deres små jordstykker, skal de gå i retten, hvor advokatregningen nemt kan blive 500.000 kroner eller mere. Og det er der mange, som ikke har råd til.


For få dage siden lagde Mark Zuckerberg dette svar ud om brugen af advokater på Hawaii.

SENESTE: Zuckerberg i brev til naboer - undskyld, jeg dropper sagerne

77 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere