Endelig en Android-tablet der imponerer: Her slår den iPad

Anmeldelse/test: MediaPad M5 fra Huawei er ikke perfekt, men et stærkt alternativ til Apples langt dyrere iPads

MediaPad M5 er både elegant bygget og slank at holde på. PR-foto
MediaPad M5 er både elegant bygget og slank at holde på. PR-foto

MediaPad M5: 10,8 tommers skærm (fås også med 8,4 tommer), fire indbyggede højttalere, 64 GB intern hukommelse, mulighed for eksternt hukommelseskort, 4 GB RAM, normalt hovedtelefonstik mangler, set til under 4000 kroner med 4G.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Apple er tæt på umulig at komme uden om, når du skal købe en ny tablet.

Firmaets iPads er gennemtænkte og etablerede. Og når de Android-tablets, der indtil videre har ramt markedet, ofte ikke har formået at imponere og i nogle tilfælde er direkte 'elektronisk rod', har det været nemt for Apple at sætte sig på markedet.

Teknologi - 3. maj. 2018 - kl. 18:49 Nu kommer 'Asiens iPhone' til Danmark

Hamler op med Apple
Derfor er det forfriskende, at en af Android-producenterne, Huawei, nu forsøger at skyde højt med sit bud på en tablet. Men skyder lavt, når det gælder prisen.

Netop dette er MediaPad-serien et godt eksempel på, hvor model 5 i både 8,4 og 10,8 tommer har ramt det danske marked her i foråret.

Ekstra Bladet har testet den største model, der prismæssigt lander blandt de billigste iPads, men teknisk sagtens kan hamle op med det bedste, Apple producerer.

Se også: Derfor er den nye iPad et godt køb

Mere mobil end tablet
Naturligvis bliver en Android-tablet aldrig til en iPad. Dertil er styresystemerne for forskellige og minder i Huaweis tilfælde mere om firmaets mobiltelefoner end en egentlig tablet.

Det er tydeligt, at fortolkningen af Android i MediaPad M5 læner sig kraftigt op af, hvad Huawei allerede kan på sine meget roste mobiltelefoner. Og det er for nogen, herunder denne anmelder, en fortolkning, man lige skal vænne sig til.

Huawei har samtidig gjort indlæringskurven stejlere ved at insistere på, at MediaPad M5 er bygget til at blive betjent liggende.

Derfor sidder de væsentlige knapper til volumen og power i bunden og ikke på siden af enheden, hvilket igen kan virke træls på nogle - og i hvert fald kræver, at man lige lærer at bruge det rigtigt.

Højttalerne er et af de bedste argumenter for at købe MediaPad M5. De er på højde med lyden i den største og markant dyrere iPad Pro. PR-foto
Højttalerne er et af de bedste argumenter for at købe MediaPad M5. De er på højde med lyden i den største og markant dyrere iPad Pro. PR-foto
 

Fremragende højttalere
MediaPad M5 skal have ros for, at du i styresystemet kan skifte til en indstilling, hvor din tablet opfører sig mere som en bærbar computer.

I den tilstand kan du bruge en mus, mens ikonerne samles i bunden af skærmen, og flere programmer kan nu - med mus og tastatur - bruges næsten som på en normal computer.

Vores bud er dog, at de fleste primært vil bruge denne tablet som de fleste andre tablets bruges: til at søge informationer med, se video og streame andet indhold.

Og her har MediaPad M5 en til prisen klar fordel i forhold til iPad. Højttalerne - og dem er der fire af i den store model - er ganske enkelt fremragende.

Her kan man virkelig tale om lyd, der imponerer over det niveau, man forventer af den tynde og ganske elegante tablet.

Det er også muligt at bruge en pen på MediaPad M5, hvilket dog er ekstraudstyr. PR-foto
Det er også muligt at bruge en pen på MediaPad M5, hvilket dog er ekstraudstyr. PR-foto
 

Mangler stik og har overflødig software
Batteritiden og skærmens opløsning vil vi heller ikke sætte en finger på. Det er samtidig glædeligt, at man hurtigt kan lade modellen op med den medfølgende hurtiglader.

Vi ærgrer os dog over, at Huawei har valgt at fjerne det normale hovedtelefonstik og pådutter os en adapter. Det trækker altså ned og giver slet ingen mening. Øv.

Ifølge Huawei giver det mening, at der ligger adskillige programmer på deres tablets, som andre firmaer har betalt for at få med. Og selvfølgelig kan det være med til at holde prisen nede, men hvor er det altså irriterende med uønsket software, man skal bruge tid på at fjerne.

Se også: Her er det bedste mobilkamera du kan købe lige nu

Dommen: bedst på Android
Det er ikke sikkert, at Huaweis forsøg på at introducere virkelig kvalitet på markedet for tablets slår Apple. Slet ikke.

Men det er sikkert, at hvis du er i humør til en Android-tablet, der ikke ruinerer dig, så findes der lige nu en model, du med sikkerhed skal tjekke ud først: MediaPad M5.

Også iPad-brugere med en meget gammel tablet på hylden kan med fordel give Huawei en chance. Du kan se alle forskellene mellem MediaPad M5 og den nyeste billige iPad her.

Se også: Sonos springer ud som moderne med ny højttaler

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen