Er det en iPad eller pc?

SMUGKIG: Apples iPad Pro årgang 2020 kommer stadig tættere på at være en fuldgyldig computer

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no

iPad gennemgår i øjeblikket en form for transformation. Den nye iPad Pro er nemlig ved at leve op til sit efternavn. Ti år efter, at den originale iPad dukkede op og gav os en helt ny måde at forbruge indhold på, er iPad endelig begyndt at blive et ret seriøst værktøj til også at skabe ting på.

Den nye iPad Pro er således endnu hurtigere end tidligere, og får snart et helt nyt tastatur med indbygget touchpad, der får hele pakken til at minde meget om en bærbar computer. Den nye touchpad-tastaturløsning sælges dog først i maj. I øjeblikket er vi derfor nødt til at teste os med et almindeligt Apple-tastatur-etui, som iPad har haft adgang til i flere år.

Men iPad Pro årgang 2020 er ikke kun designet til at gå de  bærbare computere i bedene. Den har også en ret cool kameraopsætning på bagsiden. Og nogle voldsomme højttalere. iPad Pro er nærmest Apples nye tusindkunstner - det er 'forretning foran, fest bagpå'.

Se også: Ny iPad med svinedyrt tastatur

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no
 

Se også: Ny software til din iPad og iPhone klar

Design: Næsten som før
Med hensyn til designet er det på bagsiden, at festen sker. På fronten bemærker du nemlig ikke større forskel fra den foregående model. Her er stadig en enorm 120 Hz skærm omgivet af en ramme på nogle få millimeter. Skærmkvaliteten er virkelig fin, og selvom nogle foretrækker Samsungs AMOLED-skærme i Galaxy Tab S-tavlerne, er den hurtige LCD-skærm fra Apples ikke mærkbart værre, når det gælder scrolling.

På bagsiden derimod er der nu kommet et firkantet felt, som ejere af nyere iPhones vil kunne genkende. Her sidder nemlig nu to hovedkameraer placeret, og en lidt større cirkel, der skjuler det såkaldte time of flight-kamera (ToF), der måler afstande ved hjælp af lys. Apple har valgt at omtale denne del af kameramodulet som en lidar radar på iPad Pro. Men det er svært at se, hvad der adskiller enheden fra de fleste ToF-kameraer i for eksempel Huawei P30 Pro eller Samsung Glaaxy S20 Ultra?

Funktionen er stort set den samme. Den måler afstande og skaber et dybdekort over omgivelserne.


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Artiklen er lavet i samarbejde med Tek.no

Mere præcist dybdekamera
En af fordelene ved lidar er, at afstandsmålinger bliver mere nøjagtige end før. En vigtig app til dette er den indbyggede app 'Måleværktøjer'. Den gør det nemmere at måle afstande med. Men den er nu endnu mere interessant, fordi appen på godt og ondt viser kameraets kvaliteter. For hvis det fungerer godt eller bedre end før i denne app, kan du forvente, at augmented reality-apps også vil fungere godt.

Jeg trak derfor et målebånd ud for at kontrollere præcisionen, og appen varierede mellem nøjagtig måling og en centimeter mere, end målebåndet viste. Det er så tæt, at de fleste hurtige målinger skulle være i orden med denne metode, men jeg har vil nok ikke monteret et vindue i mit hus med data fra denne app - får så præcis er den altså endnu ikke.

Udover at være mere nøjagtig end før, er det også langt hurtigere. Ret kameraet mod en overflade, og du får straks muligheden for at vælge punkterne på det, du peger på. Tidligere skulle appen ‘tænke lidt’, før du kunne begynde at pege. Den virker også langt mindre følsom over for ujævnheder i det, du måler på, hvor det tidligere bedst kunne lide at måle på en plan overflade.

Apple mener, at lidar-løsningen er god nok til at måle et rum. Forvent dog ikke målinger længere end tre til fire meter væk. Forsøger du at måle på ting, der er længere væk end den afstand, bliver du bedt om at pege kameraet mod noget, der er tættere på dig.

En fantastisk underholder
For tiden foregår alt på hjemmekontoret uden mange forstyrrelser. Så den første ting, jeg gjorde efter at have pakket den 12,9 tommer store iPad Pro ud, var at sætte Spotify på. Og de fire højttalere på denne tablet spiller formidabelt højt i forhold til sin størrelse. På et hotelværelse ville jeg have skruet ned fra max, så jeg ikke forstyrrede naboen. Så højt spiller den. Og herhjemme fylder enheden for tiden omgivelserne omkring mig med lyd.

Faktisk er det ikke en ubetydelig egenskab. For mig er en del af Pro-navnet i denne serie iPads synonymt med det faktum, at du nemt kan rejse, når du har brug for det. Det betyder, at man også kan blive underholdt uden behov for store hovedtelefoner eller højttalere på slæb. En iPad Pro med 120 Hz-skærm, cool højttaleropsætning og Netflix installeret er blandt de bedst underholdere, du kan have med dig.

På det beordrede hjemmekontor er løsningen stadig nyttig, for eksempel ved videoredigering, hvor jeg ikke har brug for anden lyd, end den iPad'en kan levere, og som giver mig et ret godt indtryk af, hvad jeg laver.

Se også: Apple retter fejl i tastatur

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no
 


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Endelig fuld support for mus
Vi fik som nævnt ikke det nye touchpad-tastatur fra Apple med til test, så det første trin er at forbinde en Bluetooth-baseret mus til enheden for at se, hvordan den understøttes i det nye styresystem kaldet iPadOS 13.4. Og det hele fungerer rimeligt godt. Her får du en lille lysegrå markør, der passer sammen med de objekter, du trækker den hen over. Det bliver automatisk så stor og bredt som den lille bjælke i bunden af ​​skærmen, der signalerer, at du kan skubbe og trække op for at gå til startskærmen. Ikoner i appmenuen smelter sammen, når du støder på dem, og en lille bevægelse af musen får hele ikonet til at dreje lidt. Det er pænt, intuitivt og helt uden forsinkelse.

Det er muligt at foretage justeringer af størrelsen og farven på musemarkøren, hvis du ønsker det. Men det eneste, der generer mig ved løsningen, er, at du ikke kan klikke og 'vende' mellem siderne i appmenuen. I stedet skal jeg klikke på de prikker, der angiver sidetal.

Derudover er iPad Pro nu blevet meget hurtigere end før, og dermed bedre i stand til at understøtte både musen og Apple Pencil. Apple siger, at enheden nu er hurtigere end de fleste bærbare computere. Og apps som Photoshop og andre billed- og videoredigeringsprogrammer bliver også mere krævende.

iPad Pro årgang 2020 koster mere end den foregående generation. Men jo mere jeg bruger denne tablet, desto sværere er valget: En billig, bærbar computer eller en iPad Pro? Valget bliver kun sværere af, at Apple vanen tro altid er det dyreste.

Du får svaret, når vi snart har lavet testen færdig!

Se også: Medie: Apple trodser corona-krisen

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no
 


- i samarbejde med PriceRunner. Læs mere om dette prislink i bunden af artiklen.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

47 kommentarer
Vis kommentarer