Får kæmpe bøde: Elever ulovligt overvåget

Skole brugte kameraer med teknologi til ansigtsgenkendelse for at afsløre pjæk

Både virksomheder og myndigheder verden over er begejstrede for muligheden for at kombinere kameraer med teknologi til ansigtsgenkendelse. Prisen er bare, at borgernes privatliv begrænses voldsomt og i nogle tilfælde krænkes. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Både virksomheder og myndigheder verden over er begejstrede for muligheden for at kombinere kameraer med teknologi til ansigtsgenkendelse. Prisen er bare, at borgernes privatliv begrænses voldsomt og i nogle tilfælde krænkes. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Et forsøg på at spare penge i den nordsvenske kommune Skellefteå er i stedet endt med at blive en dyr lærestreg.

Kommunen har netop fået en bøde på 200.000 svenske kroner for ulovligt at overvåge en gruppe gymnasieelever ved at sætte kameraer op, der med ansigtsgenkendelse kan afsløre, hvem der pjækker.

I praksis skete det ved, at eleverne blev fotograferet, når de gik ind i klasselokalet. Billederne blev så tjekket mod en database med deres billeder og navne.

Se også: Ny teknologi kan stoppe butikstyve

Billigere for skolen
Den kæmpe bøde falder, fordi datamyndighederne mener, at elevernes ret til et privatliv er krænket, ligesom reglerne for beskyttelse af persondata er overtrådt. Også selvom der alene var tale om et forsøg, der gennem tre uger ramte 22 elever på skolen.

Kommunens ledelse har forklaret, at man alene på de pågældende skole kunne spare 17.280 timer hvert år, hvis man kunne erstatte den manuelle registrering af eleverne med kameraerne. Det ville også give en bedre kvalitet af data.

Ledelsen forsvarede sig samtidig med, at der var tale om et frivilligt forsøg, som eleverne og deres forældre er blevet grundigt orienteret om.

Teknologi - 24. aug. 2019 - kl. 17:20 Telenor-chef efter skandale: - Alle har røde ører

Slap billigt
Men den går altså ikke, da registreringen med ansigtsgenkendelse uanset frivillighed i dette tilfælde er ulovlig, mener de svenske myndigheder.

Kommunen er dog sluppet nådigt med bøden på 200.000 kroner og en advarsel. I Sverige er grænsen bøder til offentlige myndigheder nemlig på hele 10 millioner svenske kroner.

Du kan læse hele afgørelsen her.

Se også: 18-årig vil have milliard af Apple

66 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere