Får vild funktion

SERIES 6: På tirsdag får Apple Watch sin egen event og skubber ny iPhone ud i fremtiden

Apple Watch har fået sin sejrsgang over hele jorden. Uret er anerkendt for at måle præcist og fungere, som man forventer af et digitalt ur. Dets største svaghed er batteritiden på blot et døgn.  Foto: Luis Cortes/Ritzau Scanpix
Apple Watch har fået sin sejrsgang over hele jorden. Uret er anerkendt for at måle præcist og fungere, som man forventer af et digitalt ur. Dets største svaghed er batteritiden på blot et døgn. Foto: Luis Cortes/Ritzau Scanpix

Det er noget af en kraftpræstation, som Apple på tirsdag kan fejre frugterne af. For helt som det er lykkedes techgiganten at gøre tablets synonyme med iPads, er smarte ure i dag blevet til Apple Watch.

Intet digitalt ur har en større udbredelse end Apples, der senest kom i Series 5, som blev præsenteret for et år siden.

Dengang var der ikke mange grunde til at opgradere, hvis man allerede ejede forgængeren kaldet Series 4 eller sågar Series 3.

Den største forskel på de to er nemlig alene, at nyeste version kan være ’tændt’ hele tiden, så man ikke behøves bevæge håndleddet for at se urets basale data.

Se også: Lidt for smarte: Lokker dig i en fælde

Får hæderspladsen
Selvom coronakrisen er den primære grund til, at Apple og andre techfirmaer gør tingene meget anderledes i år, siger det noget om urets stærke position på markedet, at det på tirsdag får sin helt egen event.

Det bliver en event, hvor der efter den første forvirring om invitationen med stor sandsynlighed ikke dukker en ny iPhone 12-serie op. Den får i stedet sin egen event om nogle uger, og telefonen kan først købes et stykke ind i oktober.

Men ’hæderspladsen’ stiller store krav til Series 6, der er navnet på det næste Apple Watch.

Alligevel skal du ikke forvente, at uret bliver markant anderledes designet. Derimod kommer der nok nye sundhedsfunktioner, et lidt stærkere batteri og nogle justeringer af designet til at berettige et køb.

Artiklen fortsætter under videoen...

Teknologi - 8. sep. 2020 - kl. 18:00 Denne dag kommer de nye iPhones

Det kan også komme

Mens risikoen for at blive skuffet er stor, hvis du håber på nye iPhones på tirsdag, er der bedre udsigter til en ny iPad Air med samme design som en iPad Pro, de første over-ear-hovedtelefoner, AirPods Studio, og måske AirTags til at finde ting.


CNET har kigget nærmere på den kommende Series 6 af Apple Watch. Video: YouTube

Måler iltindhold
Den vigtigste sundhedsfunktion ventes at blive muligheden for at måle iltindholdet i blodet hos brugere.

Angiveligt arbejder Apple og andre producenter også på en funktion, der kan måle blodsukkeret meget præcist uden at bryde huden. Den funktion ventes dog ikke at være klar endnu.

Iltfunktionen findes imidlertid allerede i ure fra andre producenter og kan hjælpe ambitiøse idrætsudøvere med at perfektionere deres træning.

Endnu mere væsentligt kan den, som den eksisterende hjertefunktion, advare brugeren om, at iltniveauet er faldet under grænseværdien, hvilket kan være et tegn på alvorlig sygdom eller andre forstyrrelser i kroppen.

Uanset model frigives også snart ny software til Apple Watch, der kan forbedrer uret på flere fronter.

Du kan læse mere om forventningerne til eventen på The Verge.


Se dommen over det nuværende Apple Watch. Video: YouTube

Se også: Apples ure går i blodet

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

88 kommentarer
Vis kommentarer