Facebook slettede Trines konto: Så gik alt galt

HACKET: Du skal ikke regne med kvalificeret hjælp, hvis din konto bliver låst eller slettet

Sagen om techgiganternes behandling af deres brugere må ikke ende i en syltekrukke i EU, advarer Enhedslistens Søren Søndergaard. Der er også brug for politisk handling på dansk jord, mener han. Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Sagen om techgiganternes behandling af deres brugere må ikke ende i en syltekrukke i EU, advarer Enhedslistens Søren Søndergaard. Der er også brug for politisk handling på dansk jord, mener han. Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix

Har du også problemer med at få kontakt til Facebook? Del din historie i en mail til tech@eb.dk

Et sort flag i et opslag, og sekunder efter var mere end ti års liv på de sociale medier væk.

Sådan oplevede Trine Mortensen fra København det, da hun 9. april i år pludselig opdagede, at hendes Facebook-konto var spærret. Og ikke kun spærret men helt slettet.

- Det er virkeligt ubehageligt, fordi jeg jo fik en følelse af, at jeg havde gjort noget forkert. Altså overtrådt nogle regler.

- Og jeg undrer mig i længere tid over, hvad det er, jeg har gjort forkert, siden at det her sker for mig, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Se også: DU kan stoppe Facebook

Trine Mortensen er en af de danskere, der i den grad løber hovedet mod en mur, når de forsøger at kommunikere med Facebook. Privatfoto
Trine Mortensen er en af de danskere, der i den grad løber hovedet mod en mur, når de forsøger at kommunikere med Facebook. Privatfoto
 

Maskine bag svar
Det var imidlertid ikke hende, men hackere der havde skylden. Og som DR Nyheder tidligere har dokumenteret, har fænomenet ramt flere danskere.

Hackerne overtog således kontrollen med hendes konto og lagde flaget for terroristorganisationen Islamisk Stat på profilen. Ifølge Facebooks regler er den omgående konsekvens af sådan en handling, at ens konto slettes.

Og det hjalp intet, at Trine Mortensen gentagne gange forsøgte at forklare det sociale netværk, at hun var helt uden skyld.

- Man får alene nogle autogenererede svar. Og jeg opdager jo hurtigt, at der er ikke mennesker bag de her beskeder. Det er en maskine, der sidder og svarer mig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her er et af de intetsigende svar, som Trine fik, når hun meget konkret forsøgte at få hjælp fra Facebook. Skærmdump
Her er et af de intetsigende svar, som Trine fik, når hun meget konkret forsøgte at få hjælp fra Facebook. Skærmdump

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ringede til Ekstra Bladet
Først da Ekstra Bladet for nogle dage siden gik ind i sagen, sker der noget.

- Så gik der vel 17 minutter, før min konto pludselig var åbnet igen, og hele min profil er nu tilbage.

- Det er så langt ude det her.

Og det er blandt andre Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, meget enig i.

- Det er helt vanvittigt, når folk som Trine uretmæssigt bliver sat i den her situation og absolut ingen hjælp får fra Facebook, siger han til Ekstra Bladet.

Facebooks Mark Zuckerberg slap denne gang for at sidde svedende foran talrige kameraer. Han kunne som de andre topchefer blive hjemmet, da høringen på grund af corona skete via et videosignal. Foto: Ritzau Scanpix Teknologi - 6. aug. 2020 - kl. 20:10 Brug for handling - ikke flere høringer

Enhedslistens Søren Søndergaard beder nu kulturministeren om at gå ind i sagen. Foto: Jens Dresling
Enhedslistens Søren Søndergaard beder nu kulturministeren om at gå ind i sagen. Foto: Jens Dresling
 

Brug for handling
Han har derfor bedt kulturminister Joy Mogensen (S) om at undersøge muligheden for at tvinge Facebook, men også firmaer som Google og YouTube til at opføre sig bedre.

- Og sagen skal ikke ende i en syltekrukke i EU, understreger medieordføreren.

- EU har en større effekt, ja, men vi skal også herhjemme gøre, hvad vi kan.

Trine Mortensen bakker forslaget op.

- Det er rimeligt, at selv et privat firma skal agere på en etisk korrekt måde. De slår jo meget i deres egne regler på etik og moral. 

- Men de overholder altså slet ikke ånden i det, de vil have os som brugere til.

Se også: Zuckerbergs nikkedukke

Facebook beklager

Camilla Nordsted fra Facebooks nordiske pr-afdeling beklager over for Ekstra Bladet, at Trine Mortensens sag trak så længe ud.

Men hun råder samtidig alle brugere på Facebook til at sikre sig bedst muligt mod hacking med totrinsgodkendelse.

149 kommentarer
Vis kommentarer