Facebook vil skrumpe dit liv

NYHEDSANALYSE: Lover brugerne mere privatliv i et forsøg på at vinde deres tillid tilbage - men kan vi regne med det?

Kan man have tillid til en mand, der med åbne øjne har suget privatlivet ud af milliarder af mennesker for selv at blive stinkende rig? Ja, siger Mark Zuckerberg, der nu vil bygge et nyt Facebook. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Kan man have tillid til en mand, der med åbne øjne har suget privatlivet ud af milliarder af mennesker for selv at blive stinkende rig? Ja, siger Mark Zuckerberg, der nu vil bygge et nyt Facebook. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Jeg har ingen venner.

Altså på Facebook, hvor min profil er venneløs og alene bruges til professionelle formål. På Twitter og Instagram er mine profiler private, og som på Facebook deler jeg aldrig eller ganske sjældent noget her.

Det gør jeg derimod i virkeligheden, hvor jeg stikker min mobiltelefon op i fjæset på gode venner og kolleger, når jeg har et billede, en video eller et andet minde fra virkeligheden, jeg gerne vil dele med dem.

Det er helt personligt og kan hverken overvåges eller deles med andre, end dem jeg gerne vil have en social interaktion med. Det er vidunderligt!

Se også: Svindel med bitcoins rammer Danmark

Privat og krypteret
Det er tvivlsomt, at Facebook og Mark Zuckerberg har haft netop mig i tankerne, da de i denne uge satte det sociale netværk i bakgear.

Men fremover er det de private rum – som hjemme i din stue – og ikke hele verden som et forsamlingshus, der skal dyrkes.

’Jeg tror, at fremtidens kommunikation i stigende grad vil skifte til private, krypterede tjenester, hvor mennesker kan have tillid til, at hvad de siger til andre forbliver privat.

’Og at deres beskeder og opslag ikke ligger på nettet for altid,’ skriver Facebook-milliardæren i et langt hyrdebrev om sin nye vision.

Teknologi - 10. mar. 2019 - kl. 20:28 Ny telefon er alt for nem at snyde

Dårligt ry
Mark Zuckerberg er dog så realistisk om Facebooks situation, at han godt ved, vi ikke bare køber hans nye stil.

’Vi har ærligt talt ikke et ry for at bygge services, der beskytter privatlivet. Og vi har historisk fokuseret på en mere åben deling.’

Når man læser hans seks sider lange oplæg til den store ombygning, som Facebook, Instagram og WhatsApp nu skal igennem, kan man også godt blive i tvivl, om han faktisk har tænkt sig at give slip på den tætte overvågning, som firmaet lever af.

Se også: Nægter at sladre: - Tal eller bliv i fængslet

Ånder os i nakken
Læser man mellem linjerne, vil fremtidens Facebook nemlig fortsat dominere vores hverdag og følge med overalt i brugernes liv.

Facebook skal være din betalingstjeneste, din butik og dit foretrukne sted til at dele intime beskeder. Og hele tiden med det amerikanske firma som usynlig makker.

Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker. Og det er ikke Zuckerbergs nye Facebook.

Se også: Her koster mobildata en formue

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere