Farvel privatliv: Datingsite scorer dine oplysninger - også før du bliver kunde

Scor.dk får kritik for at samle mailadresser ind og spamme brugere, der endnu ikke er blevet kunder - vi ændrer politik nu, lover direktør

Det er  formularen her, at Scor.dk har hentet oplysninger om brugerne fra. Det skete også fra brugere, der aldrig gennemførte en tilmelding. (Skærmdump fra hjemmesiden)
Det er formularen her, at Scor.dk har hentet oplysninger om brugerne fra. Det skete også fra brugere, der aldrig gennemførte en tilmelding. (Skærmdump fra hjemmesiden)

TIP OS: Hvordan oplever du de danske datingtjenester? Kan man stole på det, de lover? Del dine erfaringer med en SMS/MMS til 1224 (alm. takst) eller send os en mail med dine erfaringer.

Har du prøvet at være på en hjemmeside, hvor du næsten har gennemført et køb? Eller næsten har tilmeldt dig en tjeneste - men kun næsten?

Se også: Test: Så ordinær har du aldrig set B&O før

I den situation forventer de fleste nok, at kontakten med fx en netbutik slutter - du har jo hverken købt eller registreret dig.

Men sådan er det ikke på et af Danmarks førende datingsite, Scor.dk.

Gemmer din mailadresse
Det er Computerworld.dk, der i dag afslører, hvordan Scor.dk har samlet data fra brugerne, alene fordi de forsøgte at udfylde en tilmelding.

Og hvis de ikke gennemførte tilmeldingen, fik brugerne senere til PR-mails - til den mailadresse der er indtastet - hvor de opfordres til at fuldføre tilmeldingen:

'Heldigvis, har vi gemt din oplysninger, så du kan færdiggøre din profil,' lyder noget af teksten i de mails, Computerworld har modtaget under deres test af Scor.dk.

Sådan får Scor.dk fat i dine data

Hvis man vil tilmeldes Scor.dk, skal der udfyldes en formular på datingtjenestens hjemmeside

Allerede på den første side i formularen, afleverer man sin email. Og du krydser ja til, at den må bruges til markedsføring, HVIS du tilmelder dig. Det sker dog først, når du har klikket dig videre til den næste side i formularen

Computerworld afslører nu, at selv hvis du ikke tilmelder dig, 'høster' Scor.dk alligevel din mailadresse og bruger den til at sende dig PR-mails

Scor.dk lover at ændre sin praksis, efter historien er kommet frem

Hos både Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet møder den meget alternative indsamling af data fra brugere, der ikke har tilmeldt sig hos Scor.dk, kritik:

- Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen, siger fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren til Computerworld.

Se også: Test: Trådløs hovedtelefon er både billig og brugbar

Og selvom det står i betingelserne hos Scor.dk, at man indsamler og bruger den slags data, skal forbrugerne give et reelt samtykke - og altså meget klart vide - at nu 'høstes og gemmes' personlige ting som ens mailadresse:

 - Umiddelbart vil jeg mene, at de (Scor.dk, red.) skal slette det hele, lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis i Computerworld.

Scor.dk: Det laver vi om

Hos Scor.dk afviser den ansvarlige direktør, Susie Castenlund, at datingtjenesten overtræder persondataloven eller markedsføringsloven, når de indsamler mailadresser fra - og sender mails til - brugere, der ikke har afsluttet deres tilmelding:

'Brugeren indtaster sin emailadresse og krydser aktivt af, at brugeren har læst og godkendt vores brugeraftale, samt at brugeren er indforstået med at han/hun vil modtage notifikationer og nyhedsbreve,' skriver Susie Castenlund i en kommentar til Ekstra Bladet om måden, som oplysningerne er samlet ind på.

I samtykket, som fremgår af Scor.dk, står der dog, at man først ved tilmelding har accepteret betingelserne. Og firmaet ændrer da også deres politik nu med at samle mails og kontakte brugere, der aldrig har tilmeldt sig:

'Vi har valgt at ændre vores oprettelsesprocedure, idet det er meget få emails, der er sendt ud.'

'Og vi finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at bede vores jurister bruge tid på dette,' lyder det fra datingdirektøren.

Hun understreger, at medmindre en profil tages i brug, så sletter Scor.dk allerede i dag alle oplysninger, man har samlet, efter 14 dage.

TIP OS: Hvordan oplever du de danske datingtjenester? Kan man stole på det, de lover? Del dine erfaringer med en SMS/MMS til 1224 (alm. takst) eller send os en mail med dine erfaringer.

14 kommentarer
Vis kommentarer