Farvel privatliv: Facebook sælger data om dig hentet hos dine venner

Annoncører køber målrettede reklamer, selv om du aldrig har delt de data, der bruges til at ramme dig

Hvad gemmer Facebook af data om dig? Og hvor har de fået dem fra? Selv om det sociale netværk påstår, at de skam informerer brugerne åbent, er det slet ikke tilfældet, viser ny amerikansk forskning. Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix
Hvad gemmer Facebook af data om dig? Og hvor har de fået dem fra? Selv om det sociale netværk påstår, at de skam informerer brugerne åbent, er det slet ikke tilfældet, viser ny amerikansk forskning. Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix

Facebook er villig til at gå særdeles langt i kampen for at score endnu flere milliarder fra annoncører, der gerne betaler dyrt for at ramme dig med skræddersyede reklamer.

Det afslører en gruppe af amerikanske forskere, der har kulegravet det system, Facebook har lavet til annoncørerne.

Og forskernes resultater er skræmmende læsning, hvis du tror, at du kan beskytte dit privatliv på nettet.

Se også: Nu vil Facebook have adgang til din bankkonto

Henter data hos dine venner
For selv om du aldrig har delt for eksempel dit telefonnummer med Facebook, forhindrer det ikke, at annoncørerne kan bede om, at du skal præsenteres for en annonce, fordi du har netop det telefonnummer.

Det er smart, hvis et firma har en liste med telefonumre eller mailadresser. Listen lægger de op i Facebooks annoncesystem, hvorefter det sociale netværk tjekker, om data fra listen passer med en profil.

Og det er under det tjek, at Facebook ikke alene bruger dit telefonnummer, mail, fødselsdag og andre personlige data, som du selv har delt.

Teknologi - 17. sep. 2018 - kl. 22:49 Nu får din gamle iPhone et nyt liv

Ifølge forskernes kulegravning henter Facebook også data om dig fra dine venners profiler eller fra din WhatsApp-konto, hvis du har sådan en.

Selv når du alene deler dit telefonnummer med Facebook for at sikre din konto med to-faktor-bekræftelse, bliver nummeret også brugt til at sælge målrettede annoncer med.

Se også: Tror vi surfer porno i hemmelighed: Men chefen kan stadig kigge med

Skaber en skyggeprofil af dig
På den måde skabes der nemlig en unik såkaldt 'skyggeprofil', der er meget mere omfattende og mere værdifuld for Facebook, end blot de data du selv ønsker at dele.

Problemet er bare, at Facebook hidtil har nægtet, at man bruger data på den måde. Firmaet har også været meget tilbageholdende med at informere brugerne om, at der skabes en hemmelig profil af dem, som man ikke kan slå fra og heller ikke få en kopi af.

Hvis man beder om data, afviser Facebook kravet, fordi 'det er fortroligt, hvad dine venner har af data om dig'. Og 'at vi deler ikke data om vores algoritme med andre'.

Facebook bekræfter ifølge Gizmondo, at forskerne har ret i deres resultater, men at det sociale netværk ikke mener, at de gør noget forkert.

Se også: Amerikansk it-guru: Derfor skal du droppe Facebook i dag

Heine tweets

Forbrugerrådet Tænk: Et kæmpe tillidsbrud

Det er et kæmpe tillidsbrud, at Facebook bruger dit telefonnummer til at lave målrettede reklamer, selv om du alene har delt det for at sikre din konto bedre. Eller endnu værre aldrig har delt nummeret, men at Facebook så har hentet det fra WhatsApp elller dine venners adressebog.

Det mener Forbrugerrådet Tænk, der opfordrer de europæiske datatilsyn til at tage sagen op:

- Det er en oplagt sag for myndighederne at undersøge, hvis forskernes fund står til troende, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Det er jo skræmmende, at Facebook på den her måde misbruger dybt personlige data, uden at jeg som bruger har mulighed for at stoppe det. Og uden at de på en ordentligt måde har informeret mig om det.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen