Først dræbte han konen - så 'genopstod' hun på Facebook

Overtog konens Facebook-konto, efter han havde kvalt hende

Kristen McShane blev 7. januar kvalt af sin mand, hvorefter han fortsatte med at bruge hendes Facebook-profil. Privatfoto
Kristen McShane blev 7. januar kvalt af sin mand, hvorefter han fortsatte med at bruge hendes Facebook-profil. Privatfoto

’Jeg kan ikke fatte, at jeg har smidt min telefon i toilettet. Skriv til mig her, indtil jeg har fået det ordnet.’

Med disse ord forsøgte amerikanske George McShane ifølge politiet i Orlando 7. januar at maskere det brutale drab, han netop havde begået på sin kone, Kristen McShane.

 

Spiller konens rolle
Beskeden blev nemlig lagt på kvindens Facebook-profil, efter at hun var blevet kvalt. En ven foreslog, at Kristen McShane skulle lægge den våde telefon i ris - og 'hun svarede':

'Har jeg allerede gjort - kryds fingre'.

Og  den 42-årige mand fortsatte i timevis med at opdatere profilen for sin afdøde kone. Blandt andet lagde han et nyt profilfoto ud, hvor hun ses sammen med en fremmed mand.

Da en ven nysgerrigt spørger, hvem manden er, svares der tilbage:

'Det er min nye fyr.'

George McShane overtog i flere dage konens Facebook-profil, efter han havde kvalt hende under et skænderi. Politifoto
George McShane overtog i flere dage konens Facebook-profil, efter han havde kvalt hende under et skænderi. Politifoto
 

Forsøgte selvmord
Måske gik det op for George McShane, at hans ynkelige forsøg på at maskere mordet ville slå fejl. Så han valgte en ny strategi og satte sig ud i familiens bil.

Her fandt politiet ham i live i garagen, hvor bilens motor kørte. Han blev anholdt og har erkendt drabet, der angiveligt skete i affekt under et skænderi.

Der er nu lavet en indsamling til støtte for ægteparrets to børn, Keeley og Connor.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere