Forbrugerrådet Tænk: Prisportaler er alt for dårlige

Det er svært at finde de billigste mobilabonnementer og den rigtige pris

Det kan være mange penge at spare, hvis du kan overskue markedet for mobilabonnementer. Men prisportalerne, der skal hjælpe dig med det, er nogle gange vildledende, mener Forbrugerrådet Tænk. Foto: Finn Fradsen
Det kan være mange penge at spare, hvis du kan overskue markedet for mobilabonnementer. Men prisportalerne, der skal hjælpe dig med det, er nogle gange vildledende, mener Forbrugerrådet Tænk. Foto: Finn Fradsen

Da den konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i 2011 lukkede den offentlige tjeneste til at tjekke mobilabonnementer, skete det med løftet om, at det kunne de private prisportaler sagtens klare.

Men ifølge en frisk undersøgelse, som Forbrugerrådet Tænk har lavet, er det gået stik modsat. Det er nemlig fortsat alt for svært at finde det billigste mobilabonnement.

- Der er stor forskel på kvaliteten, og stor forskel på hvor mange selskaber portalerne viser dig, siger cheføkonom Martin Salamon.

- I sidste ende risikerer du at få en dårlig rådgivning på et marked, der allerede er meget uigennemskueligt.

- Du kan heller ikke se, om mobilselskaber er sorteret fra, fordi de ikke betaler til portalen.

Se også: Minister svigtede mobilkunderne med åbne øjne

Kvaliteten svinger
Forbrugerrådet Tænk har tjekket, hvor mange gode og billige abonnementer, de mest udbredte portaler kan finde. Og der er enorm forskel på kvaliteten af svarene.

- Problemet er bare, at når forbrugerne i dag ikke kan se forskellen på den gode og den dårlige portal, så er der ikke et incitament til at være god.

- Du kan som prisportal slippe afsted med at lave et halvdårligt produkt, fordi forbrugerne ikke er opmærksomme på det, og du derfor alligevel får dine klik og annoncekroner, mener Martin Salamon.

Minister ind i sagen

Torsdag var erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om portalerne.

Her forsikrede han, at problemet har regeringens opmærksomhed, men at en løsning skal findes sammen med de andre EU-lande, når det gælder kvalitetsmærker.

Teknologi - 15. nov. 2018 - kl. 10:43 Rasende Zuckerberg efter Apple-kritik: Hold op med at bruge iPhone

Ønsker et mærke
Hos Telepristjek, der klarer sig fint i Tænks undersøgelse, er Nicolas Fredriksen enig i, at der findes dårlige prisportaler.

- Man skal som minimum dække markedet, kunne se hvem der ejer portalen, og hvordan den eventuelt er betalt af andre, mener han.

Derimod er han skeptisk over for Forbrugerrådet Tænk, der presser på for at få en frivillig mærkningsordning.

- Skal det så diskvalificere vores portal, at vi lægger nogle andre krav ned over, hvordan man vurderer et mobilabonnement? Jeg mener jo, at den rigtige pris handler om individuelle variabler, og alt det som selskaberne skriver med småt.

- Det giver bedre mening, hvis forbrugerne selv er kritiske og tjekker priserne på mere end en enkelt portal, siger Nicolas Frederiksen.

Det sidste er Martin Salamon enig i, men fastholder, at et mærke kan få positiv betydning.

- Det er en måde at få markedet til at blive bedre.

Teknologi - 14. nov. 2018 - kl. 12:22 Har du fået denne mail fra SKAT? Tjek om den er falsk

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere