Forbyder farligt ur til børn

EU griber ind over for smartur til børn, som fremmede kan hacke og udnytte data fra - uret sælges også i Danmark

Se mere om den norske undersøgelse af de smarte ure til børn og dens resultater, der tidligere har fået de tyske myndigheder til at forbyde salget af flere af urene. Video: Forbrukerrådet i Norge

Salget af det tyske smartur Safe-KID-One fra firmaet ENOX forbydes nu af EU.

I et ganske usædvanligt skridt forlanger de europæiske myndigheder, at uret omgående trækkes tilbage fra markedet og opfordrer forbrugerne til at levere produktet tilbage til forhandleren.

Uret, der blandt andet sælges online i Danmark på conradelektronik.dk, kan bruges til at overvåge, hvor ens børn er henne.

Problemet er bare, at uret er så elendigt og usikkert bygget, at også hackere nemt kan få adgang til data om børnene og forfalske kommunikationen til barnet.

Teknologi - 18. okt. 2017 - kl. 18:32 Smarte ure og bamser overvåger dine børn: EU kan stoppe misbruget


Finn Myrstad forklarer her, hvilke farer de usikre ure udsætter børn for. Video: Forbrukerrådet i Norge

Marked fyldt med junk
Det er ikke første gang, at de smarte overvågningsure til børn er under kritik.

Således har den norske udgave af Forbrugerrådet Tænk lavet en grundig undersøgelse af markedet for netop disse produkter.

Den afslørede, at flere af urene til børn er særdeles usikre og slet ikke bør sælges. Efterfølgende har både større butikskæder og myndighederne i blandt andet Tyskland grebet ind over for produkterne.

Stifteren af urfirmaet ENOX afviser i et interview, at forældre har noget at være bange for. Ifølge ham vil pædofile nemlig hellere jagte det enkelte barn direkte end bruge hans usikre ur til at ramme børnene.

Du kan se flere billeder af det nu forbudte ur her.

Det er uret her, der ikke længere må sælges i EU. Pr-foto
Det er uret her, der ikke længere må sælges i EU. Pr-foto
 

Teknologi - 19. okt. 2017 - kl. 19:25 Nu får afsløring af usikre ure til børn konsekvenser

Du kan læse hele rapporten fra Forbrukerrådet i Norge herunder:

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen