Fotograferer svin for at stoppe pest

Bruger kameraer, mikrofoner og kraftige computere til at finde syge dyr i stalden

Det er ikke kun mennesker, der må leve med at blive masseovervåget. Foto: CreditYingzi Technology
Det er ikke kun mennesker, der må leve med at blive masseovervåget. Foto: CreditYingzi Technology

Et omfattende udbrud af afrikansk svinepest lammer i disse måneder kinesisk landbrug. Og det får ifølge New York Times nu Kina til at tage en ny teknologi i brug, der kan scanne hovedet på de enkelte svin og nøje overvåge hvert eneste individ i besætningen.

Kameraer og sensorer kan på den måde følge med i, om nogle af svinene begynder at hoste. Eller hvordan de fysisk udvikler sig. Teknologien kan angiveligt også forudsige, hvis nogle svin er ved at blive syge.

Teknologien, der testes i Kina, kan bruges til at få et meget præcist overblik i besætningen. Blandt andet kan den finde ud af, om svinene bevæger sig nok eller hoster. Foto: SmartAHC
Teknologien, der testes i Kina, kan bruges til at få et meget præcist overblik i besætningen. Blandt andet kan den finde ud af, om svinene bevæger sig nok eller hoster. Foto: SmartAHC

Se også: Danske cannabisbrugere afsløret

Mennesker før tech
Også i dansk landbrug spiller teknologi en stadig større rolle i kampen for at skabe bedre dyrevelfærd og et mere bæredygtigt plantebrug.

Alligevel er man skeptisk over for den kinesiske idé om at overlade kampen mod svinepest til scannere og sensorer.

- Det virker ikke realistisk at gøre det her med genkendelse af svinenes hoveder, mener Jakob Lave.

Han er udviklingschef for kompetencer & vækst hos Seges, der er et videncenter, som er tilknyttet organisationen Landbrug & Fødevarer.

- Vores tilgang er, at mennesket er uforligneligt til at aflæse og reagere på signaler fra en besætning.

- Så selvom kameraer, computere og mikrofoner kan overvåge hoste og andre lyde, tror vi meget mere på, at teknologien kan understøtte de mennesker, som går i staldene, til at få et bedre overblik og hurtigere kan gribe ind.

Der bruges videooptagelser til at registrere de enkelte svin i kinesiske besætninger. Foto: Yingzi Technology
Der bruges videooptagelser til at registrere de enkelte svin i kinesiske besætninger. Foto: Yingzi Technology

Se også: Hackere jagter pornobrugere

Stopper halebid
Han er dog enig i strategien om at teste og udvikle teknologi til at forbedre landbrugets drift.

- Vi kører et forsøg lige nu med at spotte halebid blandt grise, før det sker.

- Forskere har fundet ud af, at en meget lille ændring i vinklen på grisens hale kan være en indikator på, at der snart sker et bid. Det kan avancerede kameraer, som filmer i meget høj opløsning, opdage.

Også på markerne betyder teknologi meget. Hver fjerde dag flyver der en satellit hen over Danmark, som fotograferer hele landet på blot fire sekunder. Og de data er meget værdifulde for landbruget.

- Billederne har en opløsning i dag på 10 gange 10 meter. Dem får landmanden ind på sin app og giver et meget detaljeret billede af, hvordan tilstanden er på hans afgrøder.

- Det betyder, at man i stedet for at sprede kvælstof eller bruge plantebeskyttelse på en hel hektar kan koncentrere sprøjtning og gødskning på meget mindre områder.

Se også: Hård kritik af digital prøvevagt: Her er sandheden om spionprogram

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere