Fremtidens høreapparat bliver koblet på nettet

Trådløs teknologi bruger mindre strøm og er mere avanceret end før

Michael Porsbo og hans kolleger på Oticon eksperimenterer lige nu med at koble høreapparater på nettet og få dem til at fungere sammen med fremtidens smarte hjem. Foto: Oticon
Michael Porsbo og hans kolleger på Oticon eksperimenterer lige nu med at koble høreapparater på nettet og få dem til at fungere sammen med fremtidens smarte hjem. Foto: Oticon

- Hvad siger han Misse?

Scenen med den næsten døve fru Fernando Møghe er lige så klassisk, som den er trættende for dem, der producerer høreapparater som deres levebrød.

Nutidens hjælpemidler til hørehandicappede er nemlig langt fra fortidens hørerør og høreapparater med vedhæng om halsen.

Enhederne er blevet så små, at de næsten forsvinder ind i øret.

Samtidig er teknologien langt mere avanceret og kan i dag give brugerne en ganske naturtro gengivelse af lyden i deres omgivelser.

Hjælp os: Hvordan lever du med dit høreapparat?

Bruger du høreapparat og har du lyst til at fortælle din historie om, hvordan du lever som hørehandicappet? Så er Ekstra Bladet interesseret i at komme i kontakt med dig.

Skriv en mail til journalist Heine Jørgensen på tech@eb.dk.

Se også: X Factor-Torben: Derfor bruger jeg høreapparater

Udvikling går stærkt
De seneste år har høreapparaterne taget endnu et teknologispring og er i fuld gang med at blive koblet på nettet:

- For flere år siden tog vi en beslutning om at gå i gang med at udvikle den teknologi, der skal til for, at man kan koble sit høreapparat op til smarte enheder som en dørlås, din ovn eller en stemmestyret enhed som Amazons Alexa, forklarer Michael Porsbo, der er projektleder hos Oticon.

I kælderen på firmaets hovedkvarter i Smørum har man bygget et bud på fremtidens digitale hjem, hvor høreapparatet via en mobiltelefon kobles på nettet og så kan lytte til og styre en række af apparater:

- Vi ved godt, at i begyndelsen er det kun en lille del af brugerne, der tager de her funktioner til sig.

- Men udviklingen med stemmestyrede enheder i hjemmet går meget stærkt, så behovet for at kunne de her ting, vil helt sikkert stige de kommende år.


Sådan fungerer opkoblingen af høreapparat og det smarte hjem i praksis. Video: YouTube

Det lille kamera på siden af Nikolajs briller hjælper den blinde teenager med at gøre, hvad der tidligere var umuligt. Nemlig at ’læse’ en bog uden hjælp fra andre. Privatfoto Tech Nikolaj er blind: Kan læse med nye smarte briller

Opdateres i skyen
Også hos danske GN, der som Oticon er førende i udviklingen af høreapparater, bliver enhederne smartere og kobles på skyen:

- Sidste år lancerede vi verdens første løsning baseret på data i skyen, forklarer Helen Ljungdahl Round, der er Senior Vice President hos GN Hearing.

- Den betyder, at når høreapparatet via Bluetooth er koblet sammen med en mobiltelefon, kan du få finjusteret dit høreapparat uden at skulle besøge en høreklinik.

- Det er en funktionalitet, som brugerne har stor glæde af.

Et høreapparat består trods sin meget lille størrelse af en lang række af komponenter. Foto: Oticon
Et høreapparat består trods sin meget lille størrelse af en lang række af komponenter. Foto: Oticon
 

Tager mange år at udvikle

Der ligger et stort udviklingsarbejde bag, når ny teknologi bygges ind i høreapparater.

Der går måske fem-seks år mellem, at de virkelig store spring sker i form af mindre og smartere enheder med et mindre strømforbrug eller bedre evner til at lytte mere naturtro.

Brug for mere strøm
En af de tekniske udfordringer er naturligvis, at behovet for strøm normalt stiger, hvis man propper flere funktioner ind i et høreapparat.

Alligevel er det lykkedes Oticon at koble høreapparaterne op til flere enheder og i længere tid end før:

- Forklaringen er, at der er kommet en ny trådløs standard for bluetooth, som bruger mindre strøm, siger Michael Porsbo.

- Samtidig har vi udviklet vores egne chips præcist til formålet og kan udføre de mange beregninger, der sker i et høreapparat, effektivt.

Se også: Tina frygtede hendes søn skulle mobbes: Nu er han model

Tweet - spørgsmål om tech fra Heine

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen