Galaxy S8: Fremragende telefon har en kæmpe fejl

Nyeste smartphone fra Samsung roses i ny test, som dog afslører et problem, der kan blive dyrt for køberne

Skærmen har indbygget en svaghed, der kan blive dyr for dig. Foto: Mark Lennihan/AP
Skærmen har indbygget en svaghed, der kan blive dyr for dig. Foto: Mark Lennihan/AP

Når Forbrugerrådet Tænk i dag offentliggør en omfattende test af Galaxy S8 og S8+ fra Samsung, får topmodellen fra Samsung masser af ros.

Smartphonen lander samlet på bedømmelsen 'meget god', men resultatet kunne have været endnu bedre. Problemet er bare, at modellen har en fejl, som køberne skal være opmærksomme på.

Stadig flere dagligdags gøremål kan allerede nu sættes i gang over mobilen. Foto: Manu Fernandez/AP Tips og guides Styr dit hjem fra telefonen

Som en del af testen blev S8 og S8+ placeres i en specialbygget tromle, der kan udsætte telefonerne for, hvad der svarer til et fald fra cirka en meters højde og ned på et fortov.

Her klarer de fleste telefoner mere end 100 svingture, men så langt nåede Samsungs topmodel ikke.

Alt om Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 er udstyret med 2,3 GHz Quad + 1,7 GHz Quad, Octa core, 64-bit, 10nm-processor og 4 GB RAM, 64GB intern hukommelse samt plads til 256 GB med microSD.

Har et 5,8 tommers Quad HD 2960 x 1440 (570ppi) display.

Batteri på 3.000mAh med hurtig opladning via kabel eller trådløst kompatibelt med WPC og PMA.

148,9 x 68,1 x 8,0 mm, vægt 155 gram.

Frontkamera: 8MP (F1.7), kamera bagtil: Dual Pixel 12MP (F1.7), Smart OIS.

Operativsystem Android 7.0.

WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2,4/5GHz), VHT80 MU-MIMO, 1024QAM Bluetooth v5.0, ANT+, USB Type-C, GPS + Galileo + Glonass + Beidou samt understøttet til betaling med NFC.

IP68-certificering.

Sensorer: Accelerometer, Barometer, Fingeraftryk, Gyro, Iris, Tryk, Proximity, Geomagnetic, RGB Light.

Klar til Samsung KNOX.

Se også: Test af Galaxy S8: Svært at blive ægte imponeret

Forbrugerrådet Tænk tester smartphones for en lang række ting, blandt andet hvor godt de holder til at blive tabt. Det gøres ved at placere telefonerne i denne tromle med en cementflise i bunden, hvorefter tromlen roterer rundt. Foto: Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk tester smartphones for en lang række ting, blandt andet hvor godt de holder til at blive tabt. Det gøres ved at placere telefonerne i denne tromle med en cementflise i bunden, hvorefter tromlen roterer rundt. Foto: Forbrugerrådet Tænk

Se også: Test: Ny smartphone 'klemmer' ikke HTC til succes

Større risiko for ødelagt skærm
I stedet gik den følsomme glasskærm, der går ud over kanterne af telefonen, alt for nemt i stykker. Det kan betyde en dyr regning, da du normalt ikke kan reklamere over en ødelagt skærm, hvis du selv har tabt telefonen.

Der er god grund til at være begejstret, når du både har købt en rigtig god telefon som denne iPhone SE og betalt det halve af, hvad supermodellerne koster. Foto: Eugene Hoshiko/AP Tech Sådan får du en supermobil til halv pris

Hos Forbrugerrådet Tænk er testansvarlig Mikkel William Nielsen derfor ikke i tvivl om, at denne svaghed i konstruktionen skal trække ned i det samlede testresultat:

- iPhones går også i stykker, men man må bare sige, at risikoen på disse Samsung-telefoner er noget større, forklarer Mikkel William Nielsen til Ekstra Bladet.

- S8 og S8+ rammer ned på kanten, som er lavet af glas, hvor mange andre telefoner har en metalramme. Og derfor vil konkurrenterne ofte nøjes med at få et hak, men uden at skærmen bliver ødelagt som på Galaxy S8-modellerne.

Alt om Galaxy S8+

Samsung Galaxy S8+ er udstyret med 2,35 GHz + Quad 1,9 GHz Quad, Octa core, 64 bit, 10nm-processor og 4 GB RAM, 64GB intern hukommelse samt plads til 256 GB med microSD.

Har et 6,2 tommers Quad HD super AMOLED 2960 x 1440 (529ppi) display.

Batteri på 3.500 mAh med hurtig opladning via kabel eller trådløst kompatibel med WPC og PMA.

159,5 x 73,4 x 8,1 mm, vægt 173 gram.

Frontkamera: 8MP (F1.7), kamera bagtil: Dual Pixel 12MP (F1.7), Smart OIS.

Operativsystemet Android 7.0.

WiFi: 802.11 a/b/g/n/ac (2,4/5GHz), VHT80 MU-MIMO, 1024QAM Bluetooth v5.0, ANT+, USB Type-C, GPS + Galileo, Glonass + Beidou samt understøttet til betaling med NFC. IP68-certificering.

Sensorer: Accelerometer, Barometer, Fingeraftryk, Gyro, Iris, Tryk, Proximity, Geomagnetic, RGB Light.

Klar til Samsung KNOX.

Løsning: Køb et cover
Løsningen på problemet er dog ikke at vælge Galaxy-telefonerne fra, da telefonerne samlet set er rigtig gode.

I stedet lyder rådet fra Forbrugerrådet Tænk, at man netop med S8 og S8+ investerer i et cover, der kan beskytte de følsomme glaskanter. Også selv om det for nogen fjerner en del af glæden ved netop disse telefoner.

Du kan læse hele testen af Galaxy S8 her og S+ her, hvis du er medlem af Forbrugerrådet Tænk.

Se også: Lanceres i aften: Her er den største nyhed i OnePlus 5

En måned med Galaxy S8

Ekstra Bladet testede kort efter lanceringen af Galaxy S8 den store model, S8+.

Resultatet blev karakteren fire (store) stjerner ud af seks mulige. Men den seneste måneds tid har vi brugt 'lillebroderen' S8 som hverdagstelefon. Og det har været en bedre oplevelse end vores første test af S8+.

Meget er godt
Som Forbrugerrådet Tænk påpeger, er S8-serien på mange måder en fremragende smartphone. Og når størrelsen er den rigtige - S8+ er nemlig for stor til de fleste - bliver oplevelsen optimal.

Displayet på telefonen er det bedste, du kan købe for penge. Og den indbyggede 'always-on' funktion er genial. Designet er lækkert, Android-softwaren er gennemtænkt brugt af Samsung, og telefonen er lynhurtig.

Batteritiden har under vores måneds daglige brug af S8 været rigtig fin. Og kniber det med strømmen, sørger hurtigopladeren for at du ikke skal vente længe på at få energi til en hel dags brug.

Som altid tager Samsungs kamera virkeligt gode billeder.

Her er plads til forbedring
Det medfølgende headset er dog ikke så imponerende, som Samsung gerne vil have det til at se ud. Lyden er i den svage og lidt 'lyse' ende.

Vi oplevede også, at den højre del af hovedtelefonen gik fra hinanden i slutningen af måneden. Det kunne ganske vist sættes sammen igen, men det lover altså ikke godt for byggekvaliteten.

Og så er der naturligvis læseren til fingeraftryk. Som vi konstaterede i vores første test, er det årets største fejl på en mobiltelefon. Den sidder så ubrugeligt et sted og giver en ringe brugeroplevelse, at vi helt har slået den fra. Det er en klar ommer!

Det samme er den indbyggede intelligente tjeneste kaldet Bixby. Der er intet smart over den, da tjenesten fortsat er alvorligt handicappet og langt fra nogensinde at blive fordansket. Samtidig har Bixby sin helt egen knap på telefonen, som du burde kunne bruge til en anden funktion. Ret det, Samsung!

Du kan læse en anden test af S8 hos det anerkendte Consumer Report.

102 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere