Gammel virus-kending hærger igen

Læs her hvordan du undgår, at blive smittet med Facebook-virus, der er i omløb igen

Sådan ser den ihærdige virus ud. Man skal selvsagt undgå, at klikke på linket i beskeden  'SE HVEM DER SER DIN FACEBOOK-PROFIL! Klik her'.
Sådan ser den ihærdige virus ud. Man skal selvsagt undgå, at klikke på linket i beskeden 'SE HVEM DER SER DIN FACEBOOK-PROFIL! Klik her'.

Hvis du er aktiv på Facebook, har du formentlig stiftet bekendtskab med den før og i disse dage rører en gammel virus-kending på sig igen.

Det drejer sig om en beskeden 'SE HVEM DER SER DIN FACEBOOK-PROFIL! Klik her', der endnu engang popper op  i debatter på Facebook. Man skal selvsagt ikke lade sig friste og klikke på det medfølgende link:

- Det er en god gammel kending, der kommer og går. Når virus som denne pludselig florerer igen, der det fordi den flytter sig rundt på Facebook i de sociale netværk der findes. Delingen af den sker automatisk.

Se også: Amerikanske servere fylder din indboks med spam

- Lige så snart folk klikker på linket og bliver inficeret med denne virus, så sørger den for at dele sig rundt i dit netværk af venner. Det er en rigtig god idé, at advare mod den. Vi har selv været ude og advare mod denne virus i løbet af den seneste tid, vurderer Bo Skeel fra Bitdefender.

Ifølge Bo Skeel er det slet ikke muligt, at lave en app, der kan vise dig, hvem der besøger din Facebook-profil:

- Det kan slet ikke lade sig gøre at fabrikere en app med sådan en funktion. Man skal have adgang til serverne og det er kun Facebook selv der har det. Hvis sådan en funktion nogensinde bliver lavet, så bliver det Facebook selv der gør det, fastslår Bo Skeel, der foreslår, at du besøger Bitdefenders side på Facebook for at gardere dig mod virus-trusler.

Se også: Pas på: Facebook-virus spreder sig med lynets hast

- Vi laver et gratis plug-in, der hedder safego, Den beskytter mod alt skadeligt indhold på Facebook. Du går bare ind og søger 'safego' på Facebook, så kan du installerer vores plug-in kvit og frit, lyder rådet.

Installerer 'Safego' på Facebook - KLIK HER.

 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere