Genialt hvis det virker: Nyt system skal give Wi-Fi superkræfter

Danske Waoo lancerer nyt system, der skal forstærke Wi-Fi-forbindelsen hos deres bredbåndskunder - Ekstra Bladet fik en forsmag i Las Vegas

Boksen, der skal give ekstra power til danskernes Wi-Fi-forbindelser, har samme størrelse som et Apple TV.
Boksen, der skal give ekstra power til danskernes Wi-Fi-forbindelser, har samme størrelse som et Apple TV.

CHAT: Se seneste nyt fra messen i chatten, der ligger længere nede i artiklen

Vi er på 30. etage i en Hilton hotellejlighed i hjertet af Las Vegas.

Her - og i lignende danske hjem - er der dog et problem, som selv ikke en millionadresse som denne kan løbe fra: Wi-Fi har det skidt med de mange tykke vægge og lange afstande i bygningen.

Og endnu værre er det med elektroniske forstyrrelser fra de mange mobile enheder, vi efterhånden slæber rundt på.

Bygger Netflix ind i ny 4K-tv-boks

En anden nyhed fra Waoo er en ny tv-boks, der lanceres i næste måned

Boksen er den første i Danmark med understøttelse af 4K

Waoo har lavet en aftale med Netflix, der som standard er bygget ind i boksen - og alt 4K-indhold fra Netflix kan ses på Waoo-boksen

Prisen er ikke besluttet endnu - men du skal have det dyreste abonnement fra Netflix for at kunne bruge 4K-mulighederne

Hurtig forbindelse - men dårligt Wi-Fi
Hele ledelsen i det danske bredbåndsselskab Waoo er under IT-messen CES 2016 taget til spillebyen for at lancere en løsning på Wi-Fi-problemet.

Se også: Netop afsløret i Las Vegas: Her er det nye flagskib fra Huawei

Fremover får kunderne nemlig mulighed for at dække hele deres hjem med en eller flere trådløse Wi-Fi-forlængere, der ifølge administrerende direktør Jørgen Stensgaard kan fjerne de problemer, mange i dag har med deres internet:

- Det er jo ærgerligt, at man køber sig en hurtig netforbindelse.

- Men når man så sender det igennem en trådløs router, der måske står langt væk på en anden etage eller på gulvet ved bredbåndsstikket, så forsvinder meget af hastigheden.

Det kan svække dit Wi-Fi

Hvis din trådløse router står på gulvet, i et skab eller på en helt anden etage

Hvis du har en eller flere enheder, der forstyrrer resten af netværket - kan fx ske, når din iPad bruger den forkerte Wi-Fi-frekvens eller kanal

Sådan ser princippet bag Waoo's Wi-Fi-forlænger ud.
Sådan ser princippet bag Waoo's Wi-Fi-forlænger ud.
 

Moderboks giver signal til resten
Princippet bag de små Wi-Fi-bokse, der er på størrelse med et Apple TV, er enkelt for kunderne - men teknologisk ret avanceret.

Man stiller en Wi-Fi-boks, der har to ethernetstik i ryggen, op ved sit eksisterende bredbåndsstik.

Teknologi - 5. jan. 2016 - kl. 20:21 TV: Så vild er den nye drone fra Parrot

Og så kan man sætte en eller flere lignende bokse op andre steder i hjemmet. De andre steder skal boksene alene have strøm og vil så automatisk være i trådløs kontakt med 'moderboksen' og sprede hurtig netforbindelse, hvor de står.

Til forskel fra lignende Wi-Fi-forlængere lover Waoo, at teknologien bag deres system er lavet sådan, at der bliver en høj Wi-Fi-hastighed overalt i hjemmet. Også selv om Wi-Fi-signalet sendes videre trådløst fra moderboksen til de andre Wi-Fi-enheder - og i princippet kunne svækkes undervejs.

Virker som et firmanetværk

Det nye Wi-Fi-system fra Waoo bygger på den samme teknologi, som store netværker i firmaer bruger

Mesh kaldes teknologien, der med flere små enheder skaber et stort samlet netværk

Boksene fra Waoo bruger AC-standarden og er dual band (5 og 2,4 GHz)

De nye bokse er udviklet og produceret af det tyrkiske firma AirTies, der også tidligere har leveret bokse til Waoo.

Skifter automatisk kanaler og frekvens
Testen her i Las Vegas virkede umiddelbart lovende.

Du skal fx stadig alene have et navn til dit netværk og et password. Så uanset om du har to, tre eller fire bokse rundt om i hjemmet, vil din mobiltelefon eller tablet automatisk springe mellem boksene, når du bevæger dig rundt - og hele tiden kun forholde sig til et netværksnavn.

Se også: Sensorer fylder snart dit liv: Et pip i hovedet - og så er temperaturen taget

Det særligt smarte ved systemet er ifølge Waoo, at det hele tiden vurderer de enkelte enheder, som er tilsluttet. Og uden at brugeren skal gøre noget, skiftes der automatisk kanaler og frekvenser på Wi-Fi-forbindelsen til den enkelte enhed, så man altid får den optimale forbindelse.

Hvordan og om systemet i praksis virker i de danske hjem, finder vi ud af senere på året, når Waoo sætter det til salg. Prisen på boksen er ikke besluttet endnu og lanceringen ventes at ske i 1. halvår 2016.

Live Blog LIVE fra CES-messen i Las Vegas
 

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere