Giver milliardbøde: Så hårdt rammer Vestagers hammer Google

Google skal betale 18 milliarder kroner i bøde for unfair konkurrence - kan ende med en anke

Margrethe Vestager har de senest år jaget giganter som Facebook, Amazon, Google og Apple for deres unfair og monopollignende opførsel. Foto: Darko Vojinovic/AP
Margrethe Vestager har de senest år jaget giganter som Facebook, Amazon, Google og Apple for deres unfair og monopollignende opførsel. Foto: Darko Vojinovic/AP

Tirsdag faldt konkurrencekommissær Margrethe Vestagers hammer tungt over netgiganten Google.

18 milliarder kroner - 2,42 milliarder euro - skal Google betale for unfair konkurrence i sin søgemaskine, ved restaurant anmeldelser og online kort. Bøden er beregnet ud fra den omsætning, firmaet har i de 13 EU-lande, som sagen konkret handler om.

Google sidder i dag på mere end 90 procent af alle onlinesøgninger i Europa. Derfor er sagen særligt alvorlig:

- Googles adfærd er ulovlig efter EU's konkurrenceregler, siger den danske kommissær i en udtalelse om sagen.

- Selskabet har frataget andre virksomheder muligheden for at konkurrere på egne meritter og innovere, og - hvad der er endnu vigtigere - det har frataget de europæiske forbrugere et reelt valg mellem tjenester og forhindret dem i at opnå alle fordelene ved innovation, mener Margrethe Vestager.


Websitet Vice har lavet dette aktuelle portræt af Margrethe Vestager og hendes kamp mod Google. Video: Youtube

Se også: Hun er Google og Facebooks skræk

Google afviser skyld
EU vil - udover at give kæmpebøden - samtidig tvinge Google til i løbet af 90 dage at ændre sin søgeplatform, så konkurrenter fremover får en ligeværdig adgang til de millioner af europæere, der dagligt søger efter produkter på Google og bruger firmaets mange tjenester.

Det skal blandt andet ske ved, at firmaet ændrer måden, søgeresultater præsenteres på. Hvis Google ikke retter ind, vil der falde yderligere bøder på op til fem procent hver dag af Googles totale omsætning, indtil afgørelsen er efterlevet.

Google afviser at have gjort noget forkert og ventes at anke afgørelsen. Det betyder, at sagen kan trække ud i mange måneder eller måske år:

- Vi fortsætter vores konstruktive dialog med EU-kommissionen, og vi tror stærkt på, at vores nyskabelser inden for online shopping har været god for både kunderne, detailhandlen og for konkurrencen, forklarer Kent Walker, der er Senior Vice President & General Counsel hos Google i et blogindlæg.

- Når du handler online, vil du finde de produkter, du leder efter, hurtigt og nemt. Og annoncører ønsker at markedsføre de samme produkter. Derfor viser Google shoppingannoncer, der forbinder vores brugere med tusindvis af annoncører, store som små, på måder, der er nyttige for begge parter.

- Vi respekterer men er uenige i de konklusioner, der er blevet annonceret i dag. Vi vil gennemgå Kommissionens beslutning i detaljer, da vi overvejer en appel, og vi ser frem til fortsat at argumentere for vores side af sagen.

Se også: Vestager går i kløerne på Apple med krav på 97 milliarder

Vestager: Det er Google skyldig i

Google har systematisk sørget for at placere sin egen prissammenligningstjeneste bedst: når en forbruger foretager en søgning i Googles søgemaskine, som selskabets egen prissammenligningstjeneste vil vise resultater for, placeres disse resultater øverst eller næsten øverst i søgeresultaterne.

Google har sørget for at placere rivaliserende prissammenligningstjenester længere nede i søgeresultaterne: rivaliserende prissammenligningstjenester i Googles søgeresultater vises på basis af Googles egne søgealgoritmer. Google anvender nogle bestemte kriterier i disse algoritmer, hvorved rivaliserende prissammenligningstjenester ryger længere ned i søgeresultaterne. Der er dokumentation for, at selv de højest rangerende rivaliserende tjenester i gennemsnit først vises på side fire i Googles søgeresultater, mens andre først vises endnu længere nede. Googles egen prissammenligningstjeneste er ikke underlagt Googles søgealgoritmer og dermed heller ikke denne nedprioritering.

Forbrugerne ser derfor i højere grad resultater fra Googles prissammenligningstjeneste i søgeresultaterne, mens de rivaliserende prissammenligningstjenester er langt mindre synlige.

Der er dokumentation for, at forbrugerne oftere klikker på de resultater, der er mere synlige, dvs. resultater vist højere oppe i Googles søgeresultater. Selv når det drejer sig om stationære pc'er, tegner de ti højest rangerende generiske søgeresultater på side 1 sig tilsammen for 95 % af alle klik i de generiske søgeresultater (og det øverste resultat tegner sig for omkring 35 % af alle klik). Det første resultat på side 2 i Googles generiske søgeresultater tegner sig kun for omkring 1 % af alle klik.

Dette kan ikke kun forklares ved, at det første resultat er det mest relevante, eftersom der også er dokumentation for, at dette søgeresultat, hvis det blev flyttet ned på tredjepladsen, ville få omkring 50 % færre klik. Når der er tale om bærbare enheder, er effekten endnu mere udtalt på grund af den mindre skærmstørrelse.

Det betyder, at Google ved alene at begunstige sin egen prissammenligningstjeneste og degradere konkurrenternes produkter har givet sin egen prissammenligningstjeneste en betydelig fordel i forhold til sine konkurrenter.

Kilde: EU

Se også: Vestager giver Facebook millionbøde for vildledning

Tre sager forfølger Google
Sagen begyndte i slutningen af 2010 efter klager fra flere af Google konkurrenter. Efter en omfattende efterforskning blev der officielt rejst en sag mod søgegiganten i 2015.

EU har siden rejst yderligere to sager mod Google. En for unfair konkurrence på Android-platformen og en anden om firmaets annonceplatform AdSense, der ifølge anklagen også udsætter konkurrenter for unfair betingelser.

Ifølge Ritzau ramte den hidtil største EU-bøde i sager om misbrug af dominerende position den amerikanske computervirksomhed Intel i 2009. Den var dengang på 1,06 milliarder euro.

Google risikerer i øvrigt, at dagens afgørelse får konkurrenterne til at trække dem i retten for de store tab, som den ulovlige praksis har påført dem.

Se også: Fyldt med løgne: EU giver Facebook og Google mundkurv på

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere