God nyhed: Nu får danskerne hurtigere internet

Bredbåndsforbindelserne er både hurtigere og mere udbredte end før, afslører nye tal fra Energistyrelsen

Blandt andet YouSee har lige nu meget travlt med at forbedre netforbindelserne landet over. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Blandt andet YouSee har lige nu meget travlt med at forbedre netforbindelserne landet over. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Der er godt nyt til dem, der savner hurtigere internet.

Energistyrelsens statistik over danskernes faste forbindelser afslører nemlig, at adgangen til bedre og hurtigere netforbindelser er vokset voldsomt.

I dag kan 532.000 abonnementer således downloade data med mindst 100 Mbit/s. Det svarer til en stigning på mere end 70 procent siden midten af sidste år.

Se også: Vi gider ikke tale i mobiltelefon

Artiklen fortsætter under videoen...


Selv om det nu går frem med nethastigheden, er der stadig stor forskel landsdelene imellem på, hvor god kvalitet og service du kan få, når der skal købes bredbånd. Få en forklaring på dilemmaet her. Video: Ekstra Bladet TV

Se også: Googles wi-fi-guru: Du ødelægger selv dit netsignal

Kun få har Gbit-forbindelser
I det samlede regnskab betyder udviklingen, at hver femte bredbåndsabonnement nu har en hurtig netadgang med mindst 100 Mbit/s i download.

Det er dog kun hver 10. abonnement, der har samme hastighed i upload. Samtidig er det blot 11.000 ud af de 532.000 abonnementer, som råder over virkelig hurtige forbindelser på mere end 1 Gbit/s i download.

Det tal ventes dog at stige voldsomt de kommende år, når blandt andre YouSee skruer op for hastigheden og giver flere danskere mulighed for at købe en 1 Gbit/s-forbindelse.

Teknologi - 15. okt. 2017 - kl. 18:36 Fortæl mig hvor du bor: Her er Danmark et digitalt 'uland'

Er du tilfreds med din bredbåndsforbindelse?

Se resultat

Er du tilfreds med din bredbåndsforbindelse?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Se også: Går der også kludder i dit wi-fi? Denne dyre livline kan være løsningen

Farvel til kobberet
Derimod går det - af gode, 'langsomme' grunde - den stik modsatte vej for de klassiske kobberbaserede bredbåndsforbindelser.

Det seneste år er de faldet med 88.000, mens der er kommet næsten 53.000 fiber- og kabel-tv-abonnementer til.

I dag er mere end halvdelen af de 2.489.000 bredbåndsabonnementer på fastnettet således en fiber- og kabel-tv forbindelse.

Du kan se alle tallene og hele undersøgelsen herunder.

Så hurtigt er nettet blevet

Antallet af fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i download er steget 70,9 pct. fra 312.000 til 532.000 fra midten af 2016 til midten af 2017.

Lidt over hvert femte eller 21,4 pct. af alle fastnet bredbåndsabonnementer har nu downloadhastigheder med mindst 100 Mbit/s.

458.000 af de hurtigste bredbåndsabonnementer er i kategorien 'Mindst 100 Mbit/s, under 300 Mbit/s' i download, mens de resterende abonnementer er fordelt med 42.000 i 'Mindst 300, under 500 Mbit/s' og 22.000 i 'Mindst 500, under 1 Gbit/s'.

11.000 abonnementer har mindst 1 Gbit/s i download, hvilket svarer til 0,4 pct. af alle fastnet bredbåndsabonnementer.

Fastnet bredbånd med mindst 100 Mbit/s i upload er steget 173,5 pct. fra midten af 2016 til midten af 2017 fra en andel på 4,0 pct. til 10,7 pct. eller 267.000 abonnementer, mens andelen med mindst 30 Mbit/s i upload er steget fra 20,8 pct. til 29,7 pct. på et år.

Det totale antal fastnet bredbåndsabonnementer er steget med 1,0 pct. til 2.489.000 fra midten af 2016 til året efter.

Det kobberbaserede bredbånd er faldet med 8,0 pct. til at udgøre 40,5 pct. af alle abonnementer i midten af 2017, så er der vækst i bredbånd via fiber- og kabel-tv-nettet, som hver går frem med 53.000 abonnementer. I forrige perioder stod fiber for langt det meste af denne vækst.

Lidt over hvert femte fastnet bredbåndsabonnement er nu via fiber og sammen med kabel-tvnettets andel på 31,0 pct., udgør de to typer fastnet bredbånd nu 52,5 pct. mod 48,7 pct. året før.

I midten af 2016 var 11,0 pct. af fiberabonnementerne udbudt med mindst 100 Mbit/s i download. Det er i midten af 2017 steget til 37,5 pct.

Kilde: Energistyrelsens Telestatistik 1. halvår 2017

Se også: Streaming: Dine klik bestemmer hvad du ser om to år

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Forbrug
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen