Google klar med stor nyhed

Gør det muligt automatisk at slette dybt private data, som søgegiganten gemmer om dig

Fremtiden for Facebook er privat, forklarede Mark Zuckerberg tirsdag. Nu følger Google efter med deres bud på bedre beskyttelse af brugernes privatliv. Video: AP

En ny funktion skal nu gøre det nemmere at beskytte sit privatliv på Google.

Søgegiganten har netop lanceret funktionen, hvor man automatisk kan få slettet alle data om ens placering (Lokationshistorie) - fx via data fra Google Maps - og alle søgninger og andre private aktiviteter (Web & App-aktivitet) man har lavet på Google.

Nyheden kommer blot en dag efter, at Facebook lancerede deres planer for fremtidens sociale netværk, hvor grundstenen er krypteret kommunikation og muligheden for at slette opslag og andre private data.

Sådan virker det
Ideen er, at man kan vælge, at alle data der er ældre end tre måneder - eller ældre end 18 måneder - skal slettes.

- Det er en af flere funktioner, der skal hjælpe vores brugere med at kontrollere og styre brugen af deres private data, som vi arbejder på at indføre i år, fortæller selskabets danske kommunikationschef, Jesper Vangkilde, til Ekstra Bladet.

Hvis man for eksempel vælger tre måneder som standard, vil alle data, der er ældre end tre måneder, blive slettet. Og sletningen sker rullende, så der med jævne mellemrum fjernes indhold, efterhånden som data rammer tidsbegrænsningen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan ser funktionen ud i den engelske udgave. Foto: Google
Sådan ser funktionen ud i den engelske udgave. Foto: Google
 

Kan ske manuelt
Det er allerede i dag muligt manuelt at slette de samme data hos Google, som nu kan slettes via en automatisk funktion. Men langt fra alle brugere får det gjort eller kender de nuværende muligheder.

- Med det nye system får brugerne automatisk hjælp til at fjerne ældre data, der efter tre eller 18 måneder ikke længere er relevante for dem.

Man skal dog selv ind på privatlivsindstillingerne i ens Google-konto og vælge den nye funktion til, før den bliver aktiv. Og man skal huske at gøre det både under punktet Lokationshistorie og punktet Web & App-aktivitet, hvis man automatisk vil slette begge datasæt.

Teknologi - 30. apr. 2019 - kl. 19:50 Så kort tid lever forhadt løbehjul

Sådan ser det nye, lysere design ud. Foto: Justin Sullivan/AP Teknologi - 30. apr. 2019 - kl. 19:40 Facebook bygges markant om

Dumt at slette for meget
Ifølge Google dækker sletningen en bred vifte af de data, man som bruger typisk får samlet sammen, når man anvender selskabets mange tjenester.

Spørgsmålet er så, hvorfor funktionen ikke bare automatisk sletter oplysningerne efter for eksempel 24 timer?

- Det kan du også allerede nu gøre ved selv at slette, når du vil.

- Men for mange kan det gøre for eksempel Google Maps betydeligt mindre brugbart, hvis ens data automatisk slettes så hurtigt, vurderer Jesper Vangkilde.

Konsekvensen af hurtig sletning kan være dårligere søgeresultater, flere manuelle indtastninger og færre anbefalinger af gode rejseruter eller den hurtigste transport til ens arbejde.

Ifølge The Verge overvejer Google i øvrigt at udbrede slettefunktionen til andre typer af datasæt, som firmaet ligger inde med.

Den nye funktion rulles globalt ud fra i dag og de kommende uger til mere end en milliard Google-konti.

Du kan læse mere her.

Se også: Dyr fælde i din mobil

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere