Google lancerer nyt VR-headset i morgen

Google skulle være klar til at lancere Daydream VR til virtual reality tirsdag, hvor der også kommer nye Pixel-telefoner

Googles brug på en ny VR-brille kaldet Daydream. Grafik: Google
Googles brug på en ny VR-brille kaldet Daydream. Grafik: Google

Nu varer det ikke længe, før Google afslører deres meget omtalte Daydream VR headset. Det ventes at ske ved en event i morgen tirsdag 4. oktober, skriver Mobil.nu.

Se også: Google Pixel og Pixel XL: Her er alt, de nye telefoner kan

Lancerer VR-brillen på gaden
Og lanceringen kommer ikke til at gå stille af sig. Rygterne siger, at Google har planer om en række pop-up events i New York, hvor forbipasserende måske får mulighed for at prøve headsettet.

Vi ved endnu ikke, om Google kun vil lave den slags events i New York, eller om også andre byer får besøg af Daydream.

Efter sigende vil der komme pop-up events fra næste uge og helt frem til og med december.


Første præsentation af Google Daydream VR. Video: CNET/YouTube

LÆS OGSÅ: Se Apples nye kæmpe-auditorium - før det er for sent

Også nye telefoner på vej
Daydream er helt klart i fokus, men der kan sagtens også være andre af Googles produkter med ved eventen, for eksempel Pixel og Pixel XL, som begge forventes at ville understøtte den nye VR-platform.

Vi hørte første gang om Daydream ved Googles I/O konference tidligere i år, og hele platformen er et nyt stort skridt for Google i forhold til Google Cardboard.

Der er dog ikke tale om et produkt i klasse med dyre VR headsets som Oculus Rift og HTC Vive.

Nærmeste konkurrent er Samsung Gear VR, der stadig er afhængig af en smartphone, men som giver en mere komplet oplevelse end Cardboard.

LÆS OGSÅ: Derfor skuffer kameraet i iPhone 7 Plus

Ekstra Bladet dækker eventen 4. oktober.


Her er live-streamet, som Google sender tirsdag 4. oktober klokken 18 dansk tid.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere