GoPro: Derfor faldt vores drone til jorden som en sten

Et simpelt mekanisk problem førte til GoPro's fiasko på dronemarkedet - Karma-dronen er nu på vej tilbage på hylderne

Her styrter GoPro Karma-drone mod jorden. Privatfoto
Her styrter GoPro Karma-drone mod jorden. Privatfoto

Godt 14 dage fik GoPro's drone, Karma, sidste år på markedet, før den begyndte at falde til jorden som en sten.

Som bekendt førte en dengang ukendt fejl til, at dronen svigtede i luften.


Her sker styrtet 2:06 inde i videoen.

Se også: Fatal fejl: Her styrter GoPro-droner spontant mod jorden

Batteriet flyttede sig
Nu har firmaets chef, Nick Woodman, så afsløret på CES-messen i Las Vegas, at der ligger en ganske simpel mekanisk forklaring bag:

- Batteriet flytter sig nogle millimeter under flyvningen og afbryder for strømmen.

- Men man forhindre batteriet i at flytte sig med et stykke tape, og så fejler dronen ingenting, forsikrer han i dette videoklip.


Her sker styrtet 0:57 inde i videoen.

Til salg senere i år
GoPro har dog erkendt, at kunderne selvfølgelig ikke skal bøvle med tape for at holde dronen flyvende.

De solgte modeller er trukket tilbage, men senere i år ventes Karma-dronen at få en ny chance, når produktet igen sættes til salg.

Man må så håbe, at den fremover holder sig flyvende uden tape over batteriet.

Se også: GoPro-drone er nødlandet: Trækker hele serien tilbage

 

Tip om Tech? Mail til tech@eb.dk

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere