Hacket på Twitter: Katy Perry gik 'nigga-amok'

Katy Perry har den mest fulgte Twitter-konto - nu er den hacket og misbrugt til at sende svinske beskeder til omverdenen

Hun har den største følgerskare på Twitter - og kan nu også kalde sig hacket på det sociale medie. (Foto: Claus Bonnerup)
Hun har den største følgerskare på Twitter - og kan nu også kalde sig hacket på det sociale medie. (Foto: Claus Bonnerup)

89 millioner følgere - og det løse - tabte kæben, da Kary Perry mandag sendte en række meget underlige beskeder ud på sin Twitter-konto:

'otf gang nigga,' lød en af flere beskeder, hvor sangerinden også pludselig erklærede sin kærlighed til kollegaen Taylor Swift, som hun ellers har haft et noget anstrengt forhold til:

'miss u baby @taylorswift13.'

 

Mere hadefuld var beskeden til den sociale mediestjerne Keem, som fik denne 'bøssebesked':

'u are fag @keemstar.'

Dette hashtag dukkede også op i andre beskeder: #HackersGonnaHack.

Se også: Tjek selv: Så ringe er sikkerheden på dit sociale netværk

Hacker stod bag beskederne
I dag er alle tweets slettet.

Det var - som hashtagget afslører - lykkedes en hacker at få adgang til kontoen og på få minutter sende de mange fornærmende og malplacerede tweets.

Ejeren af verdens mest fulgte Twitter-konto - og Twitter - har ikke kommenteret sagen.

Katy Perry kan dog glæde sig over, at hun ikke er alene på listen over Twitter-kendte, der har fået uønsket besøg på deres konti. Også Justin Bieber har prøvet det og Kendall Jenner - bare for at nævne et par stykker.

Ifølge CNET.com skal bagmanden til hacket i øvrigt findes i Rumænien og gemmer sig sandsynligvis bag dette Twitter-navn.

Du kan finde flere omtaler af sagen via denne Twitter-søgning.

Wired: Her er hackeren, der stjæler dit password

Techmediet har lavet et interview med en person, der angiveligt er med i en gruppe af hackere, der lige nu sælger millioner af brugernavne og passwords til blandt andet Twitter, LinkedIn og andre sociale netværk.

I interviewet, der kan læses her, fortæller hackeren, at gruppen kommer fra Rusland, og at det handler både om penge og kriminalitet, når de mange brugernavne ender på det sorte marked.

Se også: Smager deres egen medicin: 1200 danske hackerprofiler afsløret


Lækre Katy Perry på den røde løber.

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere