Helt til grin: Milliardbøde er lommeuld for Facebook

Nogle få milliarder dollars svarer for Facebook til at få en banal p-bøde

Hvem eller hvad kan fixe Facebook? En bøde i milliardstørrelsen flytter meget lidt, mens ny lovgivning, mere kontrol og strammere regler reelt kan holde firmaet i en kortere snor. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix
Hvem eller hvad kan fixe Facebook? En bøde i milliardstørrelsen flytter meget lidt, mens ny lovgivning, mere kontrol og strammere regler reelt kan holde firmaet i en kortere snor. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

Hvad skal det koste, hvis man smadrer demokratier i hele verden med en algoritme, der er bygget for at skubbe en selv op blandt verdens rigeste?

Hvad koster det, hvis ens sociale netværk kræver liv og giver massemordere og løgnere en platform til at sprede deres budskaber til millioner af mennesker?

Facebook og dets stifter Mark Zuckerberg gav selv svaret i denne uge, da firmaet fremlagde sine nyeste regnskabstal. Her er der afsat tre milliarder dollars til at imødegå den bøde på op til fem milliarder dollars, som Facebook forventer at få i hjemlandet USA.

Se også: Kæmpe tillidsbrud: Lytter med derhjemme

Latterligt lavt
Men som blandt andre den anerkendte tech-kommentator Kara Swisher forklarede i New York Times, så er dette beløb blot 'lommeuld' for et firma af Facebooks størrelse.

'Hvordan kan jeg beskrive bøden?'

'Som en p-bøde. Det er ikke en fartbøde. Ikke en bøde for at køre med spiritus i blodet. En p-bøde,' skriver hun rasende og påpeger, at der mindst skal et nul mere bag beløbet, før bøden er værd at tale om.

Meget tyder da også på, at bøden kun er en begyndelse. For mens firmaet selv regner med at slippe med at betale, hvad der svarer til under ti procent af dets lager af kontanter, så er politikere i både USA og andre dele af verden på krigsstien.

Således mener en af de ledende demokrater i senatets finansudvalg, Ron Wyden, at Mark Zuckerberg er personligt ansvarlig for Facebooks mange brud på reglerne for beskyttelse af privatliv.

Fredet i Danmark

Mens Facebook møder krav og indgreb i andre dele af verden, er der ret stille i Danmark. Her er myndighedernes reaktion typisk at henvise til de europæiske regler.

Der har hidtil heller ikke været særlige indgreb over for Facebook og lignende virksomheder.

Se også: Facebook sjusker groft med dit password

Nægter at tage ansvar
- Når man kigger på Zuckerbers vildledende udtalelser, hans personlige kontrol over Facebook og hans rolle i afgørende beslutninger om deling af brugernes data, kan og må vi holde ham personligt ansvarlig for disse lovbrud, lyder det fra den højtstående politiker.

Også i Canada er der en retssag på vej mod Facebook for dets brud på privatlivslovene og dets manglende vilje til at opføre sig ansvarligt.

- Det er særdeles bekymrende, når man ser på den enorme mængde af personlige data, som brugerne har givet til Facebook, siger landets data kommissær, Daniel Therrien, til The Guardian.

De canadiske myndigheder mener, at Facebook taler med to tunger.

- De lover offentligt at gøre noget, men nægter reelt at tage hånd om de alvorlige problemer, vi har fundet. Eller at anerkende, at de har brudt loven.

Facebook har afvist at kommentere sagen.

Se også: Hav af møgsager lammer Facebook

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere