Hemmelige danske tal: Så mange iPhones sælger Apple

På blot et halvt år har Apple solgt iPhones for to milliarder kroner herhjemme - men pengene strømmer uden om firmaets danske afdeling

Milliarderne ruller ind til Apple, hvis omsætning og evne til at skabe overskud er unik. Foto: Florence Lo/Ritzau Scanpix
Milliarderne ruller ind til Apple, hvis omsætning og evne til at skabe overskud er unik. Foto: Florence Lo/Ritzau Scanpix

360.000 iPhones solgte Apple de første seks måneder af 2019. Det viser hidtil hemmeligholdte tal, som MereMobil.dk nu kan afsløre.

Tallene stammer fra en fortrolig rapport, som analysefirmaet GfK har lavet. Og normalt er det da også alene firmaer som netop Apple, Samsung og andre i telebranchen, der mod klækkelig betaling kan få lov til at kigge med i tallene.

Med så mange solgte enheder løber blot et halvt års salg af iPhones op i to milliarder kroner, hvilket er mere end salget af Android-enheder giver, selvom der i samme periode blev solgt godt 400.000 af dem.

Apples iPhones er dyrere end Androids. Derfor er omsætningen på iPhones også størst, selvom der sælges flere Android-enheder i Danmark. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
Apples iPhones er dyrere end Androids. Derfor er omsætningen på iPhones også størst, selvom der sælges flere Android-enheder i Danmark. Foto: Jason Lee/Ritzau Scanpix
 

Ender uden for Danmark
Værdien af en Android-telefon er imidlertid rent økonomisk lavere end en iPhone. Derfor er omsætningen på Android 1,2 milliarder kroner, skriver MereMobil.dk.

Android har - når man måler på styksalget - 53 procent af markedet i Danmark, men Apple har hele 62 procent af markedet, når man måler på omsætningen.

Et tjek af Apples seneste regnskaber, som Ekstra Bladet har lavet, viser i øvrigt, at de mange milliarder strømmer uden om Danmark. Det meste af salget sker nemlig officielt via afdelinger i for eksempel Irland, hvilket er med til at give techgiganten betydelige skattefordele.

55 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere