Her er årets bedste minihøjttaler

ANMELDELSE: Ultimate Ears Wonderboom 2 er dog markant dyrere end forgængeren - nu er spørgsmålet: er den prisen værd? Få svaret her!

Det er 2016-modellen til venstre - og den nye og lidt større nyhed til højre. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Det er 2016-modellen til venstre - og den nye og lidt større nyhed til højre. Foto: Niklas Plikk, Tek.no

Vi stiftede bekendtskab med Ultimate Ears første variant af Wonderboom-serien, da vi i 2017 testede en række af små Bluetooth-højttalere. Og den bedste i testen blev netop den runde og pæne Wonderboom, der kunne prale med både god lyd, et vandtæt ydre og den praktiske bonus, at den flyder, hvis du smider den i vandet.

To år senere er Ultimate Ears Wonderboom 2 klar til salg og er rent designmæssigt næsten magen til forgængeren. I hvert fald ved første øjekast.

Indvendigt er der imidlertid sket et par forbedringer. Lyden er ifølge producenten justeret og forbedret, ligesom batterilevetiden er længere. Derudover er der dukket en dedikeret knap op på undersiden af højttaleren, som aktiverer dens udendørs tilstand.

Der er bare i dag en markant prisforskel på nyheden og forgængeren. Derfor er spørgsmålet i denne test, om prisen kan forsvares, når man kigger på, hvor meget Wonderboom 2 er udviklet og forbedret.

ANNONCE

 

Klik og tjek prisen

Her er den bedste pris på Ultimate Ears Wonderboom 2 lige nu

- pristjekket er lavet
i samarbejde med Prisjagt.dk

Stadig god at holde på
Wonderboom 2 er en relativt lille højttaler, men som man ser, når den sættes ved siden af den tidligere model, er 2’eren en smule større. Den føles dog fortsat som en tung og lidt forvokset tennisbold. Den hårde stofbelægning, der strækker sig rundt om højttaleren, øger indtrykket af ‘bold’. Højttaleren sælges i fire forskellige farver.

Top og bund af højttaleren er lavet af mat gummi, og her finder du de eneste synlige knapper. Vi kan godt lide det nye knaplayout på Wonderboom 2. Også bedre end originalen, da det nu er mere logisk, hvor tænd/sluk-knappen sidder. Og hvilken knap du skal bruge til at aktivere Bluetooth-parring.

Der er kun tre knapper på toppen: en til bluetooth, en til afspilning og en til at tænde og slukke højttaleren. Derudover kan du styre lydstyrken ved at trykke på det store plus- eller minustegn på forsiden. En praktisk bonusfunktion er, at du kan kontrollere batteristatus ved at trykke på de to knapper samtidigt, hvorefter du hører et antal toner, der spilles på en skala. Jo flere toner, jo mere batteri har du.

Wonderboom 2 er ligesom dens forgænger vandtæt, men som noget nyt i år er den også støvtæt. Den er derfor gået fra at være IPX7-certificeret til at være IP67-certificeret. Ladning sker dog stadig via en mikro-USB-port gemt bag et gummidæksel i bunden af ​​højttaleren. Her ville vi gerne have set, at Ultimate Ears hoppede over til USB-C, som i stigende grad bruges i moderne produkter.

Batteriets levetid er sat til 13 timer, mens forgængeren lovede op til 10 timer. Dette passer godt med vores test og er måske lidt på den forsigtige side. Batteriet holdt nemlig overraskende længe for denne type af små højttalere.

Akkurat som forgængeren skal du lade op med microUSB. Vi ville ønske os, at der blev brugt USB-C i stedet, som er nemmere og mere effektiv. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Akkurat som forgængeren skal du lade op med microUSB. Vi ville ønske os, at der blev brugt USB-C i stedet, som er nemmere og mere effektiv. Foto: Niklas Plikk, Tek.no

Solid lyd
På trods af sin beskedne størrelse er der meget lyd og bas at hente her. Den spiller ret så højt, og selv i større rum kan den fylde omgivelserne med lyd uden at være ubehagelig at lytte på.

Gennem årene har Ultimate Ears været kendt for sin lydsignatur, hvor fokuset læner sig mod den dybere ende af skalaen. Det betyder, at musik opleves meget bredt og engagerende, selvom diskanten måske har tendens til at være lidt for hård og lidt for spids. 360-graders designet hjælper med at udbrede lyden og gør højttaleren meget større, end den er. Især hvis du parrer den med en anden Wonderboom 2 højttaler.

Det er nemlig nyt i år, at højttaleren både kan parres med en anden, men også danne stereopar. I den foregående udgave fungerede de to højttalere alene som to separate mono højttalere. Parringen af de to højttalere sker ved at holde afspilningsknappen nede i nogle sekunder, indtil begge højttalere udsender forskellige lyde for at bekræfte, at de er parret.

Det nye med Wonderboom 2 er, at du kan parre to i stereo. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Det nye med Wonderboom 2 er, at du kan parre to i stereo. Foto: Niklas Plikk, Tek.no

Så bliver de automatisk indstillet til at spille i stereo. Du kan også parre den med den originale Wonderboom, men så får du ikke stereo separation.

Det fungerede lige så hurtigt og nemt, som vi havde forventet, og lyden var overraskende solid med to små Wonderboom 2 højttalere. De fleste vil ok nøjes med en enkelt højttaler, men du kan så udnytte stereomuligheden, hvis dine venner har en lignende model.

Et andet fremskridt er, at Wonderboom 2 husker op til seks bluetooth enheder og kan være forbundet til to enheder, fx en mobil og en iPad, på samme tid. Det er en funktion, vi savner i mange højttalere, som derfor manuelt skal vælges, hver gang du vil afspille musik fra en ny musik enhed.

Trykker du på knappen med grantræet, bliver udendørs funktionen aktiveret. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Trykker du på knappen med grantræet, bliver udendørs funktionen aktiveret. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
 

Udendørs tilstand
På Wonderboom 2 er der kommet en ny knap på undersiden med et billede af et grantræ, der ikke fandtes på originalen. Ved at trykke på knappen, lyser den op og ‘udendørs tilstand’ aktiveres. Vi havde oprindeligt forventet, at det ville øge basen og måske lydstyrken, men i stedet går Ultimate Ears nærmest i modsat retning.

Bassen er nu mere tæmmet, mens diskanten får bedre fokus. Resultatet er helt sikkert mere udendørs, især hvis du planlægger at fylde et lidt større lydområde. Den ellers lidt skarpe diskant bæres godt over en lang afstand, og hvad der ellers kunne have været en smule uklar og unøjagtig bas forsvinder.

Undertegnede tog Wonderboom 2 med til en lille havefest, hvor højttaleren var ansvarlig for at spille musik udendørs det meste af dagen. Vi skiftede lidt mellem både normale og udendørs tilstande, og generelt foretrak vi den udendørs tilstand, da højttaleren stod i græsset i et åbent område. Da vi flyttede højttaleren tilbage til terrassen - og der var flere overflader, som bassen kunne ‘arbejde sammen med’ - var det bedst med ‘normal’ lyd.

Den øverste knap bruger du til at parre højttaleren med lydenheder. Den midterste styrer afspilning og parrer med andre Wonderboom'er. Den nederste er powerknappen. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Den øverste knap bruger du til at parre højttaleren med lydenheder. Den midterste styrer afspilning og parrer med andre Wonderboom'er. Den nederste er powerknappen. Foto: Niklas Plikk, Tek.no
 

Konklusion
Der er ikke meget at kritisere Wonderboom 2 for. Den lyder større, end størrelsen indikerer, og lydkvaliteten er stadig blandt de bedre i denne prisklasse og størrelse. Uanset om du bruger den som en lille højttaler i køkkenet eller i badeværelset, vil den fylde rummet med solid lyd, og 360-graders lyden gør den ekstremt placeringsvenlig.

Lydprofilen er omtrent den samme som på sin forgænger - det vil sige med tendenser til ‘boomy’ lyd og til tider en diskant, der kan skære lidt ved høj lydstyrke - men for det meste og for de fleste lyder den godt.

Vi kan godt lide, at den stadig kan flyde som sin forgænger, og den er nu certificeret for både vand- og støvmodstand - IP67. Udendørsknappen giver også fin mening, selvom vi kun endte med at trykke på den, når højttaleren spillede musik i et stort, åbent område. På din terrasse får du den bedste lydoplevelse med normal tilstand.

Opgraderingen til stereolyd sammen med en anden Wonderboom 2 er en dejlig lille bonus, og vi sætter stor pris på, at den stadig kan kobles sammen med en tidligere Wonderbooms.

Alt i alt er Wonderboom 2 en solid opgradering af sin forgænger. De rigtige tilpasninger er blevet gjort i et allerede godt produkt, og vi kan ikke gøre andet end at anbefale den lille højttaler fra Ultimate Ears.

Du kan stadig købe den gamle model, men hvis du kun er interesseret i en lille højttaler, og den skal være så god som muligt, er det den nyeste model, du bør købe.

ANNONCE

 

Klik og tjek prisen

Her er den bedste pris på Ultimate Ears Wonderboom 2 lige nu

- pristjekket er lavet
i samarbejde med Prisjagt.dk

 

Foto: Niklas Plikk, Tek.no
Foto: Niklas Plikk, Tek.no

En omhyggelig og god opgradering

 

Fordele

Engagerende lyd med god bas

Spiller trods sin størrelse højt

Fantastisk batterilevetid

Vand- og støvtæt (IP67)

360-graders lyd

Flyder i vandet

Nem at parre med tilsvarende højttaler

Flot design

Udendørs knappen fungerede bedre end forventet

 

Det bør du overveje

Dyr sammenlignet med sin forgænger

Ingen USB-C-opladning

Lidt skarp diskant ved høj volumen

Lydprofilen passer ikke til al musik

Denne artikel er bragt i samarbejde med Tek.no

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere