Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Her er datoen: Denne dag er OnePlus 6 klar

Præsenteres i London hvor 1000 fans får mulighed for at komme med

Dette officielle billede viser toppen af OnePlus 6. PR-foto
Dette officielle billede viser toppen af OnePlus 6. PR-foto

Om tre uger lancerer OnePlus sin nyeste telefon kaldet OnePlus 6.

Eventen foregår onsdag 16. maj i London, hvor 1000 fans får mulighed for mod betaling at komme med.

Danske events 22. maj

OnePlus vil også ved denne lancering lave to lokale events.

Det bliver 22. maj i København og Aarhus, hvor fans får mulighed for at se, prøve og købe OnePlus 6.

Se også: Kendt musiktjeneste fjerner træls begrænsning for gratister

Bagside af glas og vandtæt
Det er allerede bekræftet af OnePlus, at 6-eren beholder det normale hovedtelefonstik, får en bagside af glas og bliver vandtæt.

Telefonen får en lidt større skærm på 6,28 tommer (mod 6,01 tommer på OnePlus 5T, red.), hvor meget tynde kanter betyder, at skærmen fylder mere end 90 procent af telefonens forside.

Der bliver også - som på blandt andet Huaweis P20-serie og iPhone X - et hak i toppen, hvor kameraet og andre sensorer sidder.

Du kan her læse om andre forskelle, der ventes mellem OnePlus 6 og den nuværende OnePlus 5T.


Også udviklingen af en kommende reklamefilm for OnePlus 6 får brugerne mulighed for at påvirke.

Tæt på fans
Det er i øvrigt usædvanligt, at events af denne karakter åbnes for andre end forhandlere og pressen. Men det kinesiske smartphone firma har siden sin grundlæggelse i 2013 dyrket kontakten til brugerne intenst.

I begyndelsen var det således alene kunder, der havde skrevet sig op, som kunne købe en telefon. Firmaet har også udviklet en platform på nettet, hvor brugernes ideer tages alvorligt, og nogle gange ender med at blive en funktion i telefonerne.

Se også: Test af OnePlus 5T: Stadig årets bedste Android til prisen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen