Her er dommen

IPHONE 12: Det er ikke 5G, du skal købe den nye iPhone 12-serie for - og spørgsmålet er, om du overhovedet har brug for telefonen

Sådan præsenterer Apple iPhone 12. PR-video

STOR GUIDE: Hvilken iPhone bør du vælge? Og skal det være iPhone 12? Få svaret i vores aktuelle guide

I dag sættes iPhone 12 og iPhone 12 Pro til salg, mens iPhone 12 Mini og den største iPhone nogensinde, 12 Pro Max, først følger efter i begyndelsen af november.

Det betyder, at anmeldelserne af de to første modeller er blevet frigivet i denne uge. Og vanen tro er de generelt meget positive. Det er dog ikke 5G, som Apple selv lægger stor vægt på, anmelderne udpeger som det store spring for den nye serie.

Det mener danske anmeldere

MereMobil.dk: Den er bare fed og måske skal du vælge minien

Input: Designet er nyheden

Hvad smart er der i, at der intet hovedtelefonstik findes i hverken iPhones eller iPads? Det er i hvert fald smart for Apple og firmaets voksende pengetank. Foto: Marcio Jose Sanchez/Ritzau Scanpix Tech 5 Apple-tricks der gør iPhones dyrere

Lang ventetid
Det er derimod det opdaterede design, den trådløse magnet-ladning kaldet MagSafe og at displayet uanset model nu er OLED og ikke LCD, som de mere prisrigtige iPhones tidligere havde. På kamerafronten er der også forbedringer, men som du kan læse i vores guide om de mange modeller, er det primært de meget kræsne og krævende mobilbrugere, der har grund til at købe de dyreste Pro-modeller.

Skal man bedømme på ventetiden hos Apple lige nu, er særligt den blå udgave af iPhone 12 eftertragtet. Her var ventetiden fredag på op til tre uger. Alle andre farver af iPhone 12 kan derimod fås inden for en uges tid.

Værre står det til med ventetiden på iPhone 12 Pro, der uanset farver eller størrelser ligger på mellem tre og fire uger.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Sådan præsenterer Apple Pro-modellen. PR-video

iPhone 12-serien kort

I forhold til iPhone 11 er basismodellen iPhone 12 nu mere kompakt, fordi kanterne er smallere - begge har et 6,1 tommers display.

Alle modeller har OLED-displays

Alle modeller understøtter magnetisk opladning kaldet MagSafe, der også gør det muligt at bruge nyt udstyr som den magnetiske kreditkortholder

Der er stærkere displays på alle modeller kaldet keramisk skjold. Ifølge Apple er det fire gange mere modstandsdygtigt end før.

Der er 5G i alle modeller, og telefonen kan - hvis du ønsker det - automatisk skifte mellem 5G, 4G og 3G, når der giver mening med lavere datahastigheder. Funktionen er med til at spare på strømmen.

Der er ingen oplader eller ledningsmikrofon i salgspakken, men alene et USB-C til Lightning-kabel.

Du skal kigge på bagsiden af iPhone 12 og 12 Pro for at afsløre forskellen. Mens 12'eren har to objektiver, har 12 Pro tre. Kanterne er samtidig lavet af rustfrit stål på 12 Pro, men er af det lettere aluminium på iPhone 12. Foto: Ekstra Bladet
Du skal kigge på bagsiden af iPhone 12 og 12 Pro for at afsløre forskellen. Mens 12'eren har to objektiver, har 12 Pro tre. Kanterne er samtidig lavet af rustfrit stål på 12 Pro, men er af det lettere aluminium på iPhone 12. Foto: Ekstra Bladet

Wired

Rådet fra Lauren Goode er klart: Du skal ikke købe iPhone 12 for 5G. Det er heller ikke forbedringer af batteritiden, der gør telefonen til et relevant køb. Og når 5G faktisk virker mange steder, kan batteriet godt få større problemer, vurderer hun. Kameraet gør heller ikke så fantastisk et bedre arbejde, at du omgående skal smide din iPhone 11 ud og købe en ny.

Men telefonen er bestemt værd at overveje, hvis du har en ældre model, der snart skal udskiftes. Hvis du da ikke bare gør et røverkøb under Black Friday og får dig en forholdsvis billig iPhone 11 i stedet.

Du kan læse hele anmeldelsen her.


Se her hvordan den magnetiske opladning af iPhone 12-serien virker. Video: YouTube

Forsiderne af iPhone 12 og iPhone 12 Pro er ens. Foto: Ekstra Bladet
Forsiderne af iPhone 12 og iPhone 12 Pro er ens. Foto: Ekstra Bladet
 

The Verge

Dieter Bohn tager sig af iPhone 12 og Nilay Patel af iPhone 12 Pro i Verge's anmeldelser af de to modeller.

Her mener Bohn ikke overraskende, at iPhone 12 er modellen, de fleste bør købe, hvis de virkelig har brug for en ny iPhone. Han fremhæver det mere moderne design, bedre OLED-displays og at iPhone 12 voldsomt nærmer sig det, du får, hvis du køber den dyrere iPhone 12 Pro.

Og Patel er enig: Du skal gå efter 12 Pro, hvis kameraerne virkelig betyder noget for dig. Ellers kan du fint klare dig med iPhone 12.

Du kan læse hele anmeldelsen af iPhone 12 her. Og iPhone 12 Pro her.


Se Dieter Bohns videoanmeldelse her. Video: YouTube


Se Nilay Patels videoanmeldelse her. Video: YouTube

 

Det får du med i salgspakken - farvel hovedtelefon og lader. Foto: Ekstra Bladet
Det får du med i salgspakken - farvel hovedtelefon og lader. Foto: Ekstra Bladet
 

Engadget

Chris Velazco anmelder med sikker hånd iPhone 12 og 12 Pro. Og han er som Dieter Bohn fra The Verge enig i, at afstanden mellem iPhone 12 og iPhone 12 Pro er voldsomt indskrænket i forhold til tidligere, hvor der var mere 'budget' over standardmodellen, iPhone 11.

iPhone 12 Pro er, som han skriver, 'et sværere salg', men kalder hele 12-serien for en ny æra for iPhones.

Du kan læse hele anmeldelsen her.


Se Chris Velazcos videoanmeldelse her. Video: YouTube

Wall Street Journal

Ingen laver anmeldelser som Joanna Stern fra Wall Street Journal, der for alvor sætter kniven i den hype, der er om 5G. Du kan ifølge hende fint nøjes med en iPhone 11 eller tidligere. Der går nemlig lang tid, før 5G dækker og betyder noget.

Derimod er det, som andre anmeldere mener, nemt at afgøre, hvilken model man skal gå efter, hvis man er parat til at smide pengene efter noget, der også er sikret mod fremtiden.

Så er det nemlig iPhone 12. Og igen alene iPhone 12 Pro, hvis du virkelig vil noget med billeder og video, mener hun.

Du kan læse hele anmeldelsen her.


Se Joannas videoanmeldelse her. Video: YouTube

STOR GUIDE: Hvilken iPhone bør du vælge? Og skal det være iPhone 12? Få svaret i vores aktuelle guide

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Alle telefoner i iPhone 12-serien understøtter de hurtige 5G-netværk. Men i begyndelsen alene, hvis du nøjes med at bruge et enkelt sim-kort. Foto: Ritzau Scanpix
Alle telefoner i iPhone 12-serien understøtter de hurtige 5G-netværk. Men i begyndelsen alene, hvis du nøjes med at bruge et enkelt sim-kort. Foto: Ritzau Scanpix
 

Født med fejl

Når den nye iPhone 12-serie fra i dag kan købes i Danmark, leveres den ifølge flere amerikanske techmedier med en fejl.

For selvom et af de vigtigste salgsargumenter fra Apple er understøttelse af 5G, så virker netop denne funktion ikke, hvis du vælger at have to telefonnumre i smartphonen.

Lover at rette det
Nyere iPhones giver mulighed for at sætte både et fysisk sim-kort i telefonen og bruge et elektronisk, et såkaldt eSIM.

Men gør man det, bliver 5G ifølge interne papirer, som MacRumors har fået fingrene i, slået fra.

Eneste mulighed for at bruge 5G i de nye telefoner er derfor at nøjes med et enkelt telefonnummer.

Heldigvis er der ifølge medierne tale om en midlertidig fejl, som Apple ventes at løse senere med en opdatering af softwaren.

64 kommentarer
Vis kommentarer