Her er fælderne i ny luksusmobil

ANMELDELSE: Samsungs Galaxy S10 Plus får generelt ros fra verdens største techmedier - men de advarer også køberne mod flere dumme fælder

Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix

Vent på den billigere Galaxy S10e - eller vælg en helt anden Android-telefon.

Hvis man kigger godt mellem linjerne i anmeldelserne af Samsungs nyeste topmodel, Galaxy S10 Plus, står det klart, at du betaler ganske meget for at kunne prale af at eje den dyreste Android-telefon lige nu.

Trods de mange roser, der vælter ned over modellen, er der nemlig flere fælder i købet, som man skal være opmærksom på.

Se også: Glem Samsungs Galaxy S10-serie

Et dumt kompromis
Det stikker meget i øjnene, at en af fælderne ved et køb er den indbyggede læser til fingeraftryk, som nu er placeret under displayet. Med den går Samsung (og andre producenter) på kompromis med brugervenligheden for at kunne sælge sig på at have 'det nyeste' i sin telefon.

Det er et kompromis, som Apple har holdt sig langt fra ved at bygge en ansigtsgenkendelse, der både virker og er sikker.

Det er derfor ærgerligt, når man betaler så meget for en telefon, at man skal blive irriteret over, at Samsung fortsat ikke har 100 procent styr på sin læser til fingeraftryk. Særligt når de seneste versioner i fysisk form på bagsiden af telefonen har været elendigt placeret.

Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
 

Se også: Verdens bedste selfiekamera

Kamera næsten perfekt
Samsung markedsfører sine telefoner på fremragende kameraer. Og de skuffer heller ikke denne gang.

Men som flere anmeldere understreger, matcher telefonen trods den høje pris fortsat ikke Googles Pixel 3 og Huaweis Mate 20 Pro, når det gælder billeder taget i lyssvage eller direkte mørke omgivelser.

Det er et klart svaghedstegn for en telefon, der vil være den bedste. Særligt når du for mindre kan købe lige gode telefoner.

Teknologi - 25. feb. 2019 - kl. 15:33 Vanvittig skærm på ny mobil

Prisen er vanvittig
Og så er der selvfølgelig prisen, som vi ikke kan skrive nok om. Den har ganske enkelt nået et vanvittigt niveau, som Samsung og andre alene tillader sig, fordi Apple har trukket det hårde læs og sat niveauet alt for højt.

Eneste måde at fortælle både Apple, Samsung, Huawei og andre telefonproducenter, at nu er det nok, er derfor at vælge billigere modeller.

Må vi foreslå Huaweis P20 Pro, OnePlus 6T eller måske Samsungs Galaxy S9, der altså ikke ligger langt fra S10-serien i kvaliteter, men i dag er meget billigere at købe.

New York Times: En smartphone med kompromisser

Brian X. Chen kalder S10 Plus for en fremragende telefon med indbyggede kompromisser. Det gælder særligt læseren til fingeraftryk, hvor Samsung rent teknologisk ligger bag Apple i kapløbet om de bedste biometriske løsninger.

Han mener samtidig, det er skuffende, at Samsung ikke gør mere for at forbedre sin stadig alt for usikre teknologi til ansigtsgenkendelse. Derimod fremhæver Chen kameraet, batteritiden og skærmen som helt store plusser i Galaxy S10 Plus.

Foto: Stephen Nellis/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Nellis/Ritzau Scanpix
 

Tek.no: Oser af luksus

Nordens førende techside er ikke i tvivl om, at særligt Plus-modellen imponerer i den nye S10-serie. Finn Jarle Kvalheim og Ole Johansen fra Tek.no mener, at Samsung med serien slår tilbage efter flere kedelige år.

Det er godt, at Samsung har fokus på bedre batteritid, mener makkerparret. Men skælder som andre anmeldere ud over, at kameraet ikke leverer solide resultater i mørke eller lyssvage områder. Det er også skidt, at man ikke kan slippe af med den elendige stemmetjeneste Bixby, og at telefonerne ikke har en sikker ansigtslås.

CNET: Et hit

Også hos CNET er der kritisk fokus på problemerne med læseren til fingeraftryk og kameraets evner under dårlige lysforhold. Det sidste bør skræmme seriøse fotografer væk, mener anmelderen Jessica Dolcourt.

Derimod fremhæves skærmen som i en klasse helt for sig selv, batteritiden er imponerende, og så trækker de trådløse muligheder for opladning op.

Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix
Foto: Josh Edelson/Ritzau Scanpix
 

Wired: Leverer meget mere end du tror

Jeffrey van Camp fra Wired giver mange pluspoint til Galaxy S10. Skærmen, en klart bedre software og masser af features trækkes frem.

Det samme gør kameraets manglende evner under natteskud, problemer med fejllæsninger af håndflader på skærmens kanter og den irriterende Bixby-knap.

The Verge: Anti-iPhonen

Hvis du kan leve med langsomme softwareopdateringer, de førnævnte problemer med at skyde gode billeder i mørke omgivelser og en langsom læser til fingeraftryk, så er Galaxy S10 Plus noget for dig, mener Dan Seifert fra The Verge.

Normalt hovedtelefonstik, langt batteriliv og et fremragende display er nemlig nogle af de mange positive ting, der ellers følger med i købet.

Se også: Brug din mobil uden at røre den

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere