Her er Huaweis første mobil i Danmark i år

Huawei P Smart 2019 er bygget til de yngre mobilbrugere

Modellen har læser til fingeraftryk på bagsiden, hvilket gør det muligt at lade skærmen fylde næsten ud til kanten. Pr-foto
Modellen har læser til fingeraftryk på bagsiden, hvilket gør det muligt at lade skærmen fylde næsten ud til kanten. Pr-foto

Om kort tid ventes Huawei at forny den meget populære P20-serie med en P30-serie, ligesom toppen af firmaets produktprogram, Mate-serien, pudses af senere i år.

Men Huawei spytter nye modeller i stor hast. Derfor er det heller ikke overraskende, at årets første mobil allerede er blevet lanceret.

Se også: Nyt slag mod Huawei: Ansat anholdt for spionage i Polen

Solidt batteri
Nyheden hedder Huawei P Smart 2019 og er bygget til de yngre mobilbrugere. Telefonen har et 6,21 tommers display i størrelsesforholdet 19.5:9, 64 gigabyte lagerplads og et pænt batteri på 3400 mAh.

Displayet er på 415ppi og FHD+ med en opløsning på 2340 x 1080 pixels. Og selvom modellen koster 1899 kroner i vejledende pris, er der blevet plads til ganske habile kameraer.

Der er normalt hovedtelefonstik i modellen. Pr-foto
Der er normalt hovedtelefonstik i modellen. Pr-foto
 

Teknologi - 10. jan. 2019 - kl. 19:26 Samsung klar med datoen: Denne dag kommer Galaxy S10

Sådan er kameraerne
Der er to kameraer på bagsiden på henholdsvis 13 og 2 megapixels. Det sidstnævnte bruges ifølge Huawei til at 'øge detaljegraden, så du kan skyde de helt store vidder og landskaber og mere detaljerede portrætbilleder.'

Selfiekameraet er på 8 megapixels. Og der er som i P20- og Mate-serien indbygget kunstige intelligens, som kan gøre det nemmere at skyde bedre billeder.

Du kan dog alene optage video i op til 1080p og ikke 4K.

Teknologi - 22. dec. 2018 - kl. 15:09 Årets bedste i tech: Her er alle vinderne

Ekstra hukommelse
Modsat flere dyrere udgaver af Huaweis telefoner kan du  bruge et ekstern hukommelseskort på op til 512 gigabyte i P Smart 2019.

Opladningen sker via et microUSB-kabel, der er normalt hovedtelefonstik i modellen, og der følger en hovedtelefon med i salgskassen.

Modellen er allerede til salg hos Elgiganten og Power i farverne Midnight Black og Aurora Blue. Den kommer i næste kvartal til salg hos andre forhandlere.

Se også: 2700 eller 7000 kroner: Er den dyreste mobil virkelig pengene værd?

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen