Her er Nokias nye kamera-monster

Læs alt om pris og teknologi bag den nye Nokia 9 PureView

Nokia 9 PureView er  verdens første kameramobil med fem objektiver som hovedkameraer. Og alle fem er i brug, når du tager et billede. Pr-foto
Nokia 9 PureView er verdens første kameramobil med fem objektiver som hovedkameraer. Og alle fem er i brug, når du tager et billede. Pr-foto

Som ventet blev det kameramobilen Nokia 9 PureView, der søndag eftermiddag tog opmærksomheden på den store mobilmesse i Barcelona.

Ganske vist holdt Huawei sit pressemøde et par timer senere. Men firmaet genintroducerede alene den allerede kendte bærbare MateBook 13 og lancerede en bøjelig mobil i 5G-standarden kaldet Mate X.

5G findes bare ikke herhjemme, kommer først om lang tid, og telefonen koster tæt på 20.000 kroner, hvilket gjorde Huaweis event ret irrelevant for danske mobilkunder.

Det kan man til gengæld ikke sige om Nokias event, der klokken 16 viste Nokie 9 PureView og en række billigere mobilnyheder frem.


Er fem objektiver cool eller bare lir? The Verge har haft fingrene i den nye Nokia-telefon og advarer blandt andet imod, at kameraet ikke er verdens hurtigste.

Se også: I dag ændrer alt sig for din mobil

Verdens første
Netop PureView er et monster af en kameramobil. Og til en pris, der ligger 1000 kroner under vores første bud på, hvad telefonen ville komme til at koste.

Således er prisen 4999 kroner, når forsalget af det begrænsede antal enheder begynder i dag, men telefonerne leveres først i marts.

For de penge får du verdens første kameramobil med hele fem objektiver på bagsiden. To af dem er farve, mens de tre andre skyder i monochrome, altså sort/hvid.

Fordelen ved at prioritere sort/hvid i mixet af kameraer er ifølge Nokia, at man så kan fange hele lysspektret.

Alle fem kameraer bruges under en optagelse og kan give et billede på op til 240 megapixels i størrelse.

Bag om telefonen

Display: 5,99 tommers 18:9 QHD+ 2K pOLED Nokia PureDisplay

Styresystem: Android 9 Pie

Processor: Snapdragon 845

Arbejdshukommelse: 6 GB RAM

Arbejdslager: 128 GB

MicroSD: Ja, op til 512 GB

Hovedkameraer: 2 x 12 MP, 1.25um, AF, F/1.8 (farve) + 3 x 12 MP, 1.25um, AF, F/1.8 (monochrome)

Selfiekamera: 20 MP, 1.0um (2.0um)

Batteri: 3320 mAh, hurtigladning via 18 W medfølgende oplader eller trådløs opladning

USB-C: Ja

IP-standard: IP 67

Mini-jack: Nej

Medfølgende hovedtelefon: Ja

Stereohøjttalere: Nej, single

Indbyggede mikrofoner: 3

Størrelse: 155 x 75 x 8 mm

Vægt: 172 gram

Mulige farver:

Pris: 4999 kroner

Find alle specifikationer her

 

Uendelig dybde
Teknologien gør det - igen ifølge Nokia - også muligt at opnå en næsten uendelig dybde i billederne, hvor der trækkes et langt bedre resultat ud af selv meget mørke eller meget lyse dele af motivet.

Ved at kombinere de digitale muskler, som telefonen har, kan man ligeledes støjreducere billederne tre gange bedre end normalt, mens man kan nøjes med at bruge 1/10 af strømmen, der ellers skal til for at producere billeder i den opløsning.


Se mere om de billigere nyheder fra Nokia her.

1 af 5 Skudt på Nokia 9 PureView.
2 af 5 Skudt på Nokia 9 PureView.
3 af 5 Skudt på Nokia 9 PureView.
4 af 5 Skudt på Nokia 9 PureView.
5 af 5 Nokia 9 PureView er verdens første kameramobil med fem objektiver som hovedkameraer. Og alle fem er i brug, når du tager et billede. Pr-foto
41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere